Færgerne på Storebælt nr. 3. "Sikkerhed til søs - ROMSØ"

Описание к видео Færgerne på Storebælt nr. 3. "Sikkerhed til søs - ROMSØ"

Sikkerhed til søs. Den årlige øvelse på M/F Romsø
Færgerne på Storebælt nr. 3. 1998 (29:56 min.).


M/F Romsø var en af bilfærgerne, der indtil nedlæggelsen af overfarten den 14.6. 1998 sejlede på Halsskov-Knudshoved ruten. I programmet følger vi besætningens årlige sikkerhedsøvelse, der var passagerernes garanti for, at en brandulykke i givet fald kunne håndteres professionelt og forsvarligt. Den efterfølgende evaluering af øvelsen sammen med besætningen fik vi ikke lov til at filme.

Færgerne på Storebælt
Videodokumentationen 1996-1999 skildrer arbejds- og folkelivet, som det udfolder sig på Storebæltsoverfarten i de sidste år inden lukningen. Center for Arbejderkulturstudier fik af overfartschef Nils Munk eneret på med kamera at følge Storebæltsfærgerne gennem en periode på ca. 2 år. Vi filmer besætningernes arbejde fra maskinrum til kommandobro, fra kabys til cafeteria og vedligeholdelsen af færgerne med maling og rengøring. Hertil kommer passagerernes oplevelser og brug af færgernes faciliteter indendørs og udendørs samt optagelser under sejladsen og af landanlæggene på begge sider af Storebælt. Programmerne er optaget, før man med droner kunne lave billig luftfotografering.

”Færgerne på Storebælt” blev det største projekt i Center for Arbejderkulturstudiers 20 årige historie og fik støtte fra en række organisationer, rederier og fonde – herunder ikke mindst fra Velux Fonden med 820.000 kr. Videofilmene var produceret for det nyoprettede, private Danmarks Færgemuseum, der blev indrettet på den gl. storebæltsfærge ”Kong Frederik IX”. Den lå til kaj i Nyborg, men færgemuseet gik konkurs efter få års virksomhed pga. manglende professionalisme.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке