Dag 3. Farvel flade Danmark - Hej stejle Norge! Danmark til Nordkap. Denmark to North cape

Описание к видео Dag 3. Farvel flade Danmark - Hej stejle Norge! Danmark til Nordkap. Denmark to North cape

Vi stod op på Jydegården hos Jakob forældre klokken 05.30. Heine havde sovet i campingvogn og Jakob på Janes atelier. Skønt at komme i renvasket cykeltøj.

Vi fik en god solid morgenmad og så var der afgang mod Hirtshals 06:30, med er smut omkring Heines kammerat Michael.
Vi nåede færgelejet 40 minutter før afgang og fik tøjret cyklerne under dæk. 🛳️⚓️

Skønt med fire timers afslapning ombord på færgen. Jakob fik strukket de stive led godt igennem og Heine fandt en tv-skærm med fodboldkampe.⚽️

En times tid før vi var i land købte vi buffet til 160 kr. per mand. Og så blev depoterne ellers fyldt. Leverpostejsmadder med ti stykker bacon. Sild og karrysalat, røræg med pølser og bacon og tre-fire pandekager til dessert. Og så smurte vi også liiiige en lille madpakke og tog med. 🤪

I Kristiansand downloadede vi den nationale cykelrute 3 som kører fra Kristiansand til Haukeli. Inden vi var ude at byen kunne vi allerede mærke at det gav betydelig flere højdemeter end i Danmark og så begyndte det at regne så vi måtte have regnjakkerne frem. 💦

Heldigvis stoppede regnen senere. Det første stykke kørte vi på landevej med nogen trafik men senere kom vi på små veje med flotte kik til søer.

Vi stoppede ved træslidskerne hvor der i gamle dage blev fragtet tømmer ned til toget, for ar blive kørt væk og skåret op.

Efter en hård stigning var der grus under dækkene og så var vi alene på vejen op over fjeldet. Det var afsindigt smukt🤩🏔️. Vi kom også gennem en række tunneller hvor kulde og dis stod ud af indgangen.

Vi snakkede meget om hvor fuldstændig anderledes og betagende naturen var her få timers sejlads fra Danmark. Benene virkede også godt i pedalerne og ingen af os var så trætte som i går hvor vi nåede Løkken. Tror at omgivelserne spillede ind på overskuddet af energi💪

Efter knap 50 km i Norge nåede vi en samling shelters ned til søbredden. Vi havde det helt for os selv, så her slog vi lejr ca. 3 km. Fra kile.

Vi kan slet ikke fatte hvor heldige vi har været med turen indtil videre🤩.
Da jernhestene var parkeret blev motorerne fyldt op med madpakkerne vi havde med fra færgen og fra Løkken😋.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке