Morten Olsen - Nico

Описание к видео Morten Olsen - Nico

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen

Morten Olsen (f.1961) - har aldrig holdt får, men er uddannet som kontrabassist på DKDM i København. Har dog først og fremmes levet som komponist de sidste mange år. Værklisten tæller værker for mange forskellige besætninger, fra solo instrument til fuldt orkester.
Grænselandet eller måske ligefrem brudfladen mellem ny kompositionsmusik og rytmisk musik har også været udforsket, senest på Cd’en Be My Quiet Friend (dacapo).



Oprindeligt var det tanken at nærværende værk skulle have været et bud på de to sidste sange som Nico aldrig fik skrevet. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at forstille mig, hvad hun måske havde haft i hovedet den juli dag i 1988. hvor hun cyklede til byen efter pot, men aldrig kom hjem igen fordi hun fik et hjerteslag og faldt af cyklen og slog hovedet så hårdt at hun døde af det.
Men det er nu nok endt som noget andet: en slags videre fortolkning eller om man vil fortsættelse af hendes musikalske univers. Og det ville nok være mere korrekt at sige dele af hendes musikalske univers, for hvis man kigger på hendes produktion som et hele, er det meget broget – for nu at underdrive lidt.
I min research til nærværende værk blev jeg helt og aldeles overrumplet af den plade (vidunderligt gammeldags fænomen) der hedder The Marble Index (1969) og det er derfor dens musikalske univers der er afsættet for mit værk. Også her er der jo et paradoks: for fantasien om hendes sidste sange starter ved det der reelt er begyndelsen på hendes karriere som sangskriver. Men der er jo mange ting i tilværelsen der har det med at køre i ring… En af mange grunde til at det blev lige netop den, er at der er masser af forbindelseslinjer til det 20. (og faktisk også 21.) århundredes kunstmusik. Så samtidig med at den musik danner udgangspunktet for min, så er min musik også en slags hyldest til musikken på The Marble Index.
Nico var oprindeligt fotomodel, og af grunde som jeg ikke kender, havnede hun i kredsen omkring Andy Warhol, der anbragte hende som sanger/blikfang i The Velvet Underground. Og resten er, som man siger, historie.
På opfordring af blandt andre Jim Morrison sprang hun efterfølgende ud som sangskriver.
The Marble Index er hendes debut som sådan, men på netop den plade har John Cale (som også var med i Velvet Underground) arrangeret og produceret og det er meget svært af afgøre hvor Nico slutter og John Cale begynder. Så måske er mit værk lige så meget en hyldest til John Cales musikalske univers… Teksten til Nico er skrevet af Jomi Massage, som med stor indlevelse har trukket en tråd videre.
Morten Olsen, 2015

Ensemble: ATHELAS Sinfonietta Copenhagen
Koncert: G((O))NG Tomorrow

Video: Christoffer Askman

Комментарии

Информация по комментариям в разработке