Mogens Hermann Hansen - Hvad er en stat?

Mogens Herman Hansen er lektor dr.phil. Han er født i 1940, cand. mag. i 1967 med hovedfag i oldgræsk og bifag i historie. Han blev ansat på Københavns Universitet, hvor han frem til 2010 har undervist og forsket med speciale i det antikke Grækenlands historie og samfundsforhold. Hans centrale forskningsområder har været det athenske demokrati sammenholdt med det moderne demokrati, og den oldgræske bystat (polis) sammenholdt med alle andre bystatskulturer i verdenshistorien. Mogen Herman Hansen er medlem Videnskabernes selskab, British Academy og Deutsches Archaeologisches Institut.


Om foredraget:

I dag er der 194 stater i verden, de 193 medlemmer af FN og Pavestaten. Men der er også uafhængige politiske samfund, der ikke anerkendes af det internationale samfund som stater, fx Taiwan og Nordcypern. Og der er folk, der bor i en stat, men ønsker at danne deres egen stat, fx kurderne, palæstinenserne og de russiske separatister i Ukraine. Staten er den vigtigste politiske samfundsform, men i internationaliseringens og globaliseringens tidsalder diskuterer man, om staten er ved at miste sin betydning.

For at belyse disse problemer må vi besvare det grundlæggende spørgsmål: Hvad er en stat? Og hvor langt tilbage i historien har folk boet i stater? Nogle mener, at staten i sin oprindelse er en europæisk samfundsform, der opstod i forlængelse af freden i Westfalen i 1648. Andre mener, at Egypten var en stat helt tilbage til det tredje årtusinde f.Kr. Historikere, jurister, sociologer, politologer og antropologer har hver deres opfattelse af, hvad en stat er, og hvordan staten er opstået. De to fremherskende definitioner af staten er sociologen Max Webers og den juridiske definition, som ligger til grund for det folkeretlige statsbegreb. Ifølge Weber er staten et menneskeligt fællesskab, der udøver det legitime voldsmonopol inden for et territorium. I folkeretten er staten en juridisk person, der som sine elementer har et statsfolk, et statsterritorium, og en statsstyrelse, der kan træde i forbindelse med andre stater. Sært nok bliver det folkeretlige statsbegreb aldrig diskuteret af dem, der går ind for Max Webers definition, og i folkeretten er der som regel ingen omtale af Webers statsopfattelse.

Endelig er det den fremherskende opfattelse i Den Vestlige Verden, at staten bør være en nationalstat, en retsstat og et demokrati. I modsætning til Webers og folkerettens deskriptive statsdefinitioner er denne opfattelse af staten normativ, og spændingen mellem det deskriptive og det normative skaber problemer, både forståelsesmæssigt og politisk.