"Lo mein" - skøn kinesisk ret med stegte nudler og oksekød!

Описание к видео "Lo mein" - skøn kinesisk ret med stegte nudler og oksekød!

Se hvordan du får strimler af flanksteak til at blive møre på en lidt usædvanlig måde! (Opskrift herunder)

Lo mein - kinesiske nudler med oksekød

Kød:
300 g flanksteak eller lign.
1/2 tsk natron
1 tsk sukker
Et nip salt
1 tsk lys soyasovs
1 tsk risvin (el. sherry)
1 tsk neutral olie

400 g æggenudler
150 g spidskål
1 løg
1 stor gulerod - eller flere mindre
1 spsk hakket hvidløg
1 spsk revet, frisk ingefær
1 håndfuld bønnespirer
4 forårsløg
Neutral olie

Sovs:
1 dl hønsefond
2 spsk risvin (el. sherry)
2 spsk lys soyasovs
1 spsk mørk soyasovs
2 spsk østerssovs
1 spsk riseddike
1 spsk sesamolie
1 spsk chiliolie
10 g maizena
2 tsk sukker
1 tsk stødt hvid peber
Lidt salt

Skær kødet ud i strimler på tværs af fibrene! Kom kødet i et dørslag og skyl det under den kolde hane mens det “masseres” i et minuts tid. Pres vandet ud af kødet og kom det i en skål. Drys natron over det og massér det godt ind i kødet. Kom de øvrige ingredienser i skålen og bland godt. Lad kødet marinere på køl i min. 30 min.
Imens klargøres resten: Hak løget, skær kålen i passende strimler og riv guleroden på den grove side af råkostjernet.
Hak hvidløget fint og riv ingefæren. Kom begge dele i en lille skål.
Snit forårsløgene fint og sæt dem til side.
Bland alle ingredienserne til sovsen godt i en skål.
Blancher æggenudlerne og sæt dem til side.
Varm lidt olie op i en wok. Lynsteg kål, løg og gulerodsstrimler. De skal ikke være gennemtilberedte. Tag dem op og sæt dem til side i en skål. Kom lidt mere olie i wok’en og lynsteg kødet til det får farve. Kom kødet over til grøntsagerne. Kom lidt mere olie i wok’en og steg hvidløg og ingefær i nogle sekunder. Tilsæt de blancherede nudler og vend grundigt. Kom kød og grøntsager i wok’en og bland. Skrab indholdet af wok’en lidt til siden, rør sovsen igennem og hæld den derpå i wok’en, hvor der er gjort plads. Lad den koge op og tykne lidt, og bland så alt hurtigt sammen. Til sidst vendes fintsnittet forårsløg og bønnespirer i retten og den serveres straks.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке