Mortens and - på den nemme måde!

Описание к видео Mortens and - på den nemme måde!

Stegt confiteret andelår, rødkålssalat og sprøde kartofler. Gem den klassiske andesteg til juleaften og spring ud i et nemt, fransk alternativ! (Opskrift herunder)

Stegt confiteret andelår m. rødkålssalat og sprøde kartofler

4 pers.

1 dåse confiterede andelår (4-5 stk.)
Ca. 1 kg faste kartofler
1 lille bundt persille
1-2 skalotteløg
1/2 rødkålshoved
1-2 appelsiner
1-2 syrlige æbler
En stor håndfuld valnødder
En passende mængde feldsalat
1 stor tsk dijonsennep
1 spsk flydende honning
Neutral olie

Lav dressingen til rødkålssalaten: I en skål kommes dijonsennep, salt, peber, sherryvinaigre og honning. Det piskes sammen og neutral olie tilsættes lidt efter lidt mens der piskes til konsistensen er passende.
Snit rødkål i ganske tynde strimler og vend dem i dressingen. Skær skallen af appelsinen og befri filet’erne. Kom dem i salaten. Skræl æblet, skær det i små tern og kom også dem i salaten. Hak valnødderne groft og bland også dem i salaten. Lige inden servering vendes lidt feldsalat i.

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Hak skalotteløget fint. Hak persillen fint.
Fisk andelårene op af dåsen og læg dem på en pande. Steg dem langsomt på skindsiden til de er sprøde. Det tager nok omkring 15-20 minutter. Vend dem derpå og steg roligt videre til kødsiden også får lidt farve.
Hæld noget af andefedtet fra dåsen på en anden pande. Steg kartoflerne i fedtet til de er gyldne og sprøde. Hæld fedtet fra og kom dem tilbage på panden. Vend finthakket skalotteløg og persille i.
Kom et par store skefulde salat på hver tallerken, derpå ristede kartofler og endlig et sprødt andelår. Velbekomme!

Комментарии

Информация по комментариям в разработке