Dag 10. Stjerneudsigt i Stardalen. Danmark til Nordkap.

Описание к видео Dag 10. Stjerneudsigt i Stardalen. Danmark til Nordkap.

Jakob vågnede med et sæt klokken 06.30. Det lød til at Heine spurgte efter honningen - det var tidligt han var i gang med morgenmaden.

Det viste sig dog at det var familien hjemme i Australien han snakkede med. De var ved at høste honning fra deres bistade🐝

Heine faldt i søvn igen og Jakob stod op og begyndte så småt at pakke sammen.

Morgenmaden stod på tortilla stegt med æg samt knækbrød te og kaffe.
Klokken 10 var det hele pakket og vi fik den flotte udsigt ud over sognefjorden med retning mod nord op gennem en dal bagerst i byen.

På vej mod næste by Førde skal vi omkring en grusvej et stykke udenom en tunnel. Pludselig lyder der knas fra Heines baghjul. Kæden har kørt sig fast mellem egerne og kassetten - øv. Lige meget hvor hårdt vi hiver vil den ikke gå fri. Løsningen bliver at sætte en pakkerem omkring kæden og trække bagud. Endelig går den fri. En enkelt eger er blevet bøjet lidt men ellers er der heldigvis ikke sket noget.

De høje fjeldpas slipper vi for på turen, men lidt stigninger er der alligevel.
Da vi når byen Førde som er en ret stor by, stopper vi ved en cafe og bestiller kyllingesandwich og en burger med pomfritter, cola og en øl. 🍔🥪🍺🥤
Dejligt at Heine har fået mere appetit🤩

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel så det er skønt at sidde i varmen og nyde sin mad 😎
Efter lille time kører vi ud af i byen efter at have fået handlet
.
Vi følger søen Jølstravatnet. Ud af lige landevej skyder vi en god fart. For vi har vinden i ryggen og dalens fjeldvægge virker nærmest som en korridor for vinden - så vi blæser afsted🚴🏻‍♂️💨.

Da vi når den nordlige ende af Jølstravatnet har vi kørt cirka 20 km med en hastighed på 30-35 kilometer i timen. Vi snakker om at heldet nok ikke varer ved - men der tager vi fejl🍀.

Vi kommer ind i Stardalen, med meget høje fjelde på begge sider af en smal grøn dal. I bunden løber der turkis blåt smeltevand i Stardal elven. Og ned af fjeldsiderne løber der adskillige vandfald. Overalt er der grønt og frodigt, og det ligner næsten en scene fra Ringenes herre.

Hele turen ned igennem dalen går vejen langs floden som løber ned af, så vi behøver praktisk taget ikke at træde i pedalerne. Det giver os bedre tid til at suge indtrykkene til os. Det er helt vildt, og så anede vi overhovedet intet om at vi skulle gennem så smuk en passage.⛰️

Pludselig kører vi forbi køer som kommer gående i vejkanten. Så vi slår lige en bue udenom🐮🐮🐮.

Stardal elven løber ud i en turkisblå sø.
Den passerer vi ned til den lille by Reed.

Her booker vi en campinghytte ved 18:30 tiden med udsigt over de sneklædte fjelde.

Sikke en dag. Vi fik kørt 107 km, med næsten 1000 højde meter. Men vi er begge enige om at indsatsen slet ikke har stået mål med det lange stræk vi har kørt.😃

Комментарии

Информация по комментариям в разработке