To lækre gødninger til sensommer og efterår

Описание к видео To lækre gødninger til sensommer og efterår

Det er igen tid til at gøde haven. I videoen præsenterer jeg to gødninger – den ene er driftsgødningen Marathon Sport, mens den anden er Mastercare Sport, der er den perfekte gødning til ydresæsoner.

Marathon Sport er en halvorganisk og langtidsvirkende gødning. Den virker derfor i 2,5 måneder, og det er den gødning, som jeg selv bruger allermest. Marathon Sport indeholder 30 procent hønsemøg fra æglæggende høns, imens resten af indholdet er almindelig kunstgødning. Så den er en god blanding af “liv til græsset” og “power til græsset”. De organiske stoffer giver græsset noget at leve af og liv til jorden. Det er nemlig sådan, at hvis der ikke er nok liv i jorden, så optages næringsstofferne dårligere.Kunstgødningen får derimod græsset til at vokse.

Ud over det er der jern og magnesium i Marathon Sport. Det giver græsset masser af farve og holder en del mos væk.

Mastercare Sport er til ydresæsoner. I denne gødning er der mindre kvælstof i men et højt indhold af kali, og det er perfekt til ydresæsoner, når det bliver koldere og solen skinner mindre, så skal græsset også sætte farten ned, da det ikke længere behøver at gro så meget op til overgangen til vinter. Det er fingranuleret og nemt at strø ud over græsset.

Begge gødninger indeholder fuld mikronæring. Det betyder, at der er små mængder af mange næringsstoffer i gødningerne – lig med et bredt spektrum af næringsstoffer, som hjælper græsset, hvis det mangler noget i forhold til at trives. Den fulde mikronæring er ligesom en vitaminpille, der sikrer, at græsset får alt det det skal have for at kunne gro sundt og flot.

Ens gødning skal passe til vækstsæsonen. Marathon Sport er derfor det bedste valg lige nu, mens Mastercare Sport er det bedste valg, når vi når hen i september.

Alle gødninger fra Græsnørden er klorfattige, da klor ikke gør noget godt for jorden. Jo renere produkterne er, jo bedre er de også for miljøet – og din have.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке