Sådan tilbereder du en perfekt andesteg til julemiddagen eller Mortensaften

Описание к видео Sådan tilbereder du en perfekt andesteg til julemiddagen eller Mortensaften

Se den komplette vejledning til middagen her 👉 https://skagenfood.dk/media/18099216/...

Andesteg fremgangsmåde:

1. Rens anden for evt. rester af indmad og tør den. Fjern evt. fjer- og dunrester. Skær vingespidserne af.

2. Gnid anden grundigt både udvendigt og indvendigt med groft salt.

3. Fyld anden med æbler og svesker og sy den sammen med bomuldssnor eller luk den med et par kødnåle.

4. Bind evt. vinger og lår ind til andens krop.

5. Læg anden med brystet opad på ovnens rist.

6. Kom 1 liter vand, vingespidser, hals og evt. indmad (udelad leveren) i ovnens bradepande sammen med lidt
frisk timian.

7. Nu skal du beslutte dig for, om du vil stege anden almindeligt eller langtidsstege den? Begge dele bliver godt –
har du god tid, og steger du evt. anden dagen før, så anbefaler jeg, at du langtidssteger! Læg risten med anden
oven på bradepanden og steg anden midt i ovnen ved enten 125 grader i små 6 timer eller ved 150 grader i 2,5-3
timer.

8. Under stegningen dryppes anden med hyppige intervaller med stegeskyen/fedtet der løber fra anden til
bradepanden under. Jo oftere - jo bedre.

9. Når anden er færdig tages den ud. Mærk om lårene sidder løst, og se om kødsaften er klar (ikke rød) hvis du
prikker med en kødnål.

10. Lad anden hvile med brystet nedad tildækket i mindst en halv time.

11. Del anden i underlår, overlår og vinger. Del hvert bryststykke i 3-4 stykker. Læg kødet i et ovnfast fad.

Punkt 1-11 kan laves dagen før - eller endnu bedre, fra morgenstunden på selve dagen, så kan flæskestegen sættes
i ovnen, når anden er færdig.

12. Pensl andekødet med lidt af det overskydende fedt, der er taget fra skyen og varm andekødet midt i en 165
grader varm ovn. Giv evt. grill de sidste par minutter for at få sprødt skind. Drys gerne lidt godt salt på det
sprøde skind.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке