Panorama Ruten ved Bramslev Bakker ved Mariagerfjord (tv-version)

Описание к видео Panorama Ruten ved Bramslev Bakker ved Mariagerfjord (tv-version)

Denne video er lavet til at se på fjernsynet, så I kan opleve hele turen hjemme i stuen. Sæt selv musik på og nyd den flotte udsigt.

**

Rundturen mellem Hobro og Bramslev Bakker er en af Danmarks smukkeste vandreture. I 2016 blev den som den første i Danmark certificeret som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut, et af Europas mest udbredte kvalitetssystemer for vandreruter.

Kun de bedste ruter passerer nåleøjet. Turen tager cirka tre timer, og du går på en blanding af stier, græs-spor og grusveje, flere steder blandt græssende dyr. Undervejs er ruten markeret med hvide pile. Start udturen oppe i bakkerne, hvor et fantastisk landskab kan opleves. Der er toiletter undervejs og muligheder for at spise og overnatte. Turen går mange steder helt tæt på vandet. Om sommeren kan du sejle med turbåden ”Svanen” den ene vej mellem Bramslev Bakker og Hobro, og gå den anden vej.


Dyrene på Panorama-ruten

Panoramaruten går ad trampestier og markveje gennem områder med får, kvæg og heste, som med deres afgræsning er vigtige for naturplejen.
Det er normalt meget fredelige husdyr, som er vant til, at mennesker færdes i området. Alligevel bør man være opmærksom på dyrene og opføre sig fornuftigt.

Gå stille og roligt og uden pludselige og store bevægelser. Møder du dyr på stierne, så gå i en bue udenom eller find en alternativ rute. Det gælder især, hvis du har hund med.
Hunde skal altid føres i snor i de fredede og indhegnede områder, hvor dyrene græsser.
Vær i øvrigt opmærksom på, at stierne nogle steder er meget stejle og kan være mudrede i vådt vejr.

Som altid i fredede områder sker færdsel på eget ansvar.

http://mariagerfjordguiden.dk/da-dk/v...

Комментарии

Информация по комментариям в разработке