Brændte mandler | 2. søndag i advent🎄|

Описание к видео Brændte mandler | 2. søndag i advent🎄|

Jeg laver altid brændte mandler til jul, det smager simpelthen bare så lækkert! Og så er det derudover også ret nemt at lave, man skal bare lige kende teknikken, og have en god potion tålmodighed med i køkkenet.

Hver søndag i advent, vil jeg lægge en ny opskrift op. Jeg håber, at I har lyst til at følge med.

Alle mine juleopskrifter, kan findes på playlisten "Jul".
Du kan finde playlisten her: http://bit.ly/3U8bccP.

Ingredienser:
200 g mandler
200 g sukker
1 dl vand

Fremgangsmåde:
Start med at komme mandler, sukker og vand i en gryde og fyr godt op for varmen. Vandet vil snart begynde at boble og reducere.

Husk at røre rundt i panden hele tiden under hele processen!

Når vandet er reduceret væk, og man kan høre mandlerne komme med knæklyde, er det tid til at skrue ned for varmen på panden. Det er også nu, at alt sukker bliver helt hvidt.

Når varmen er skruet godt ned, skal man bare røre og røre og røre indtil alt sukker er smeltet og mandlerne er kamelliseret .

Hvis varmen er for høj, eller man glemmer at røre rundt i panden, kan man godt smelte siderne på mandlerne. Det betyder, at man ikke kan få sukkeret til at hænge fast på den smeltede side af mandlerne.

Men når ens mandler er færdige, lægges de til afkøling på et stykke bagepapir.

Jeg plejer at opbevare brændte mandler i en kagedåse, da de på den måde bevarer sprødheden.

Glædelig 2. søndag i advent og velbekomme!

Комментарии

Информация по комментариям в разработке