VESTKYSTSTIEN AFSNIT 1 ⎮LODBJERG FYR, VORUPØR, NATUR, MYG⎮

Описание к видео VESTKYSTSTIEN AFSNIT 1 ⎮LODBJERG FYR, VORUPØR, NATUR, MYG⎮

I sommerferien besøgte vi den vilde vestkyst. Vi havde planlagt at følge den anerkendte vandrerute; Vestkysstien, som går fra Agger i syd til Buldbjerg i nord. En distance på knap 90 km. Fokus på turen var afkobling samt skønne natur -og kulturoplevelser. Stien følger kystlinjen stort set hele ruten, hvor man for det første kommer forbi de hawai-stemningsprægede kystbyer (Klitmøller og Vorupør) og den smukke Nationalpark Thy, som er den største nationalpark vi har i Danmark. For det andet bærer ruten præg af fortidshistorie, som eksempelvis de mange bunkere der i dag ligger tilbage efter den tyske besætning under 2. verdenskrig. Ligeså kommer man forbi det der i dag hedder Hanstholm Bunkermuseum, hvor man for alvor kan få et indblik i denne fortid. Turen foregik hen over 5 dage fra den 10. til den 15. Juli, altså 4 overnatninger. Størstedelen af disse var på stranden, fordi det var det eneste sted hvor vi kunne sove i fred for myg og knotter.

Vi har valgt at dele turen op i 3 delafsnit:

I afsnit 1/3 går turen første dag forbi Lodbjerg fyr, kystbyen Nørre Vorupør og op til Tvorup klitplantage hvor vi tager ly for natten. Tidligt næste morgen bliver vi vækket af aggressive myg, hvorfor vi omgående pakker sammen og sætter kursen mod The Cold Hawai; Klitmøller. Her får vi os en velfortjent dukkert og en god gang frokost, på den Hawai-lignende surfer-grill. Herefter tager vi et smutbesøg forbi en bekendt, som giver is gode råd til de næste dages oplevelser. Vi tager ophold på stranden lidt nord for Klitmøller og falder i søvn med solnedgangen i ryggen, ude over vandet.

I afsnit 2/3 er vi på benene igen. Turen går op gennem Hanstholm vildtreservat, med kurs mod Hanstholm Bunkermuseum. Ved middagstid ankommer vi hertil, og får hurtigt købt billetter. Så er indtrykkene og oplevelserne sat fri. Vi er bla. på en togtur rundt på hele besætningen. Vi er nede i mandskabsrummene og få et indblik i hvordan man boede der den gang, og så er vi ikke mindst forbi særudstillingen omhandlende Olsen bandens 50 års jubilæum. Herefter går vi mod Vigsø, hvor vi ser nærmere på bunkerne der ligger langs kysten. Knap 200 meter fra vandet finder vi en lækker lejrplads med shelther, og vi har en rigtig hyggelig aften sammen med nogle øvrige natur-entusiaster på pladsen.

I afsnit 3/3 går turen igennem det nok mest øde område, som vi nogensinde har befundet os i, i Danmark. Strækningen mellem Vigsø og Lild Strand, bærer præg af en ørkenagtig vandring, i og med, at der ikke er et eneste tegn på menneskelig aktivitet. I de 10 km. ser vi ikke så meget som en P-plads, en vindmøller, en mast, et hus, en bil, og heller ikke så meget som et dyr eller et menneske. Der er heller ikke skygge. Kun græs der forfalder til halmstrå, og sand der føles dobbelt så varmt som de 42 grader, der er i solen. Vi ankommer til Lild Strand og får os en dukkert, for herefter, at etablerer lejr på heden lidt nord for Lild Strand. Næste morgen går turen det sidste stræk mod Buldbjerg Klint hvor den fantastiske turs slutpunkt finder sted.

Alt i alt en rigtig fed tur med en masse fantastiske oplevelser, som i den grad blev bedre af det pragtfulde vejr, som fulgte os under hele turen.

Praktisk:
Vi beklager at videoen først er oppe her knap et halvt år efter turen, men der har været nogle tekniske problemer ift. lagring og overførsel af video- og fotomateriale, som der heldigvis er kommet orden i nu. Det betyder også, at vi får alvor kan genoptage videoproduktionen som ellers har været lidt på stand by. Vi håber i fortsat vil følge med i det nye år 2022, som vi godt kan løfte sløret for, bliver ligeså oplevelsesrigt hvis ikke mere end det foregående.

// Anders Marius


Kontakt os for samarbejde: [email protected]


Facebook ► Vildmarken kalder



--------------------------------------------------------------------------------


Vores setup:


Kamera:
Canon m50
iPhone XS Max
Gopro Hero 7 Black



Objektiv:
EF-M 55-200mm f/4,5-6,3 IS STM
EF-M 15-45mm f/3.5-6.3 IS STM



Lyd:
Rode wireless go ii


Software:
Final Cut Pro X
Adobe Photoshop

Комментарии

Информация по комментариям в разработке