Fraggers Reloaded (3:4) - En kamp med rigtige våben

Описание к видео Fraggers Reloaded (3:4) - En kamp med rigtige våben

Fraggers IF mødes til en kamp med rigtige våben på skydebanen. Kan en revolver og en skydeskive lære drengene at holde fokus? Og får de tæsk af de midaldrende mænd på Team Tyk, de møder i et lasergame? Deres evne til at samarbejde og holde fokus bliver testet forud for det store LAN-party (ØstjyLAN).

Hvis du ikke allerede har set Fraggers i Form, hvor vi testede om drengene kunne forbedre deres skills og koncentration i esport på computeren, kan du finde første afsnit her:    • Fraggers i Form (1:9) - Skudt ud af s...  

Om afsnit 3 - En kamp med rigtige våben
E-sportholdet skal træne deres evne til at holde fokus, så de kan tage det med ind på serveren. Med hjælp fra pistolinstruktøren Lasse skal de med små kalibre mellem hænderne kæmpe og konkurrere mod hinanden. Det handler om at lukke alt andet ude, holde fokus og ramme målskiven. De starter med revolvere, der ikke er det bedste våben i CS. Frengler har gået i Galten skydeklub, og det lægger et stort pres, at han nu skal vise, hvad han kan, foran de andre Fraggers-drenge. Mikkel (Boe’WL) giver de andre baghjul og vinder.

I næste udfordring handler det også om samarbejde. På en laser tag bane skal Fraggers-holdet dyste mod Team Tyk. Drengene taber 8-4 til de midaldrende mænd.

Det år, der er gået siden Fraggers i Form 2, har flere af drengene mistet motivationen til at dyrke sport. I Fraggers Reloaded tager træner Rasmus dem derfor igennem en række udfordringer, der skal styrke deres evne til at samarbejde, holde fokus og præstere i Counter-Strike. For kan de fem gamer-drenge finde sammen som hold igen, når de skal præstere til det store LAN-party (ØstjyLAN)?

Til LAN’et lyder pengepremien på 25.000 kroner, og hvis Fraggers IF skal have en chance for at kæmpe med om den store pengesum, så skal holdet i skarp træning – både på serveren og i det virkelige liv.

Mød gamerne på e sport holdet Fraggers IF:

Anders ”AndersB2000” Lykke-Berthelsen, 22, Silkeborg - er drengenes entry fragger og kendt fra Twitch, hvor han streamer CSGO, GTA RP og andre computerspil for 39.000 følgere på sin pc. Spilleren har som mål at rykke sine grænser, blive mere modig og fortsætte med at tabe sig nogle kg ved at bevæge sig mere og få en sundere livsstil. Hvis han kan, kan andre gamere og streamere også!

Benjamin ”Tjour” Rygaard, 19, Grenaa - er holdets AWP spiller på serveren. Benjamin har til tider problemer med sit temperament, hvilket går ud over spillet og kommunikation med sit team, men han har lært ikke at tilte så meget mere. Tjour streamer på Twitch.tv for sine følgere og forsøger at tabe sig en masse kilo. Blandt andet er han startet i Fitness World.

Christian ”Beuchert” Frederiksen, 21, Randers - er gamernes rolige in-game-leader (IGL). CS-spilleren har før været håndboldtræner og læser nu International Handel på Via University College. CS:GO-spilleren har fået 11.000 followers på Twitch og vil fortsætte sin livsstilsændring og tabe nogle kilo ved at dyrke motion væk fra computeren og CS spillene.

Mikkel ”Boe’WL” Boel, 20, Hadsten - er teamets trofaste hjælper og holdspiller. Drengen er med i serien for at blive stærkere og bedre til at koncentrere sig ift. sin ADD. Til daglig arbejder han i Superbrugsen og gamerens psykiater har opfordret gameren til at være mere fysisk aktiv og motionere ved siden af computerspillet.

Christian ”Frengler” Frengler, 19, Herskind - er fraggernes sjove support-spiller. Computerspilleren uddanner sig lige nu til fisker i Thyborøn. CSGO-spilleren vil blive bedre til at kommunikere med sit hold midt i spil og blive mere sund.

Rasmus ”Coach” Brandt Hansen, 27, Aarhus - er træner for de fem usunde unge drenge og er uddannet kandidat i Idræt med speciale i esports og fysisk aktivitet. Han gamer selv Counter-Strike på pc’en.

Vi håber, du kan lide opfølgeren til gaming serien Fraggers i Form, som der ligger to sæsoner af på vores YouTube-kanal https://www.youtube.com/watch?v=2zqr8...

TV2 ØSTJYLLAND: Vi skaber samtaler og oplevelser i fællesskab og sikrer public service til de kommende generationer.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке