Bævere i Klosterheden

Описание к видео Bævere i Klosterheden

Bæveren er vores største gnaver. En fuldvoksen bæver kan blive helt op til 135 hvoraf de 25 cm er den lange flade hale. En bæver kan veje mellem 15 og 35 kg.

Bæveren er tilpasset et liv i ferskvand. Kroppen er strømlinet og den har svømmehud mellem tæerne på bagbenene. Øjne, næse og ører er placeret højt på hovedet, så bæveren kan ligge lavt i vandet, så den er svær at se. En bæver kan være neddykket op til 15 min.
Bæverboet er som regel en hytte bygget af grene, kviste og mudder, eller bygget direkte ind i bredden på søen. Indgangen til boet ligger altid under vand. Det forhindrer rovdyr i at trænge ind i hulen.

Bæveren er nataktiv og deres aktive periode går fra solnedgang til tidlig morgen.

Bæveren er naturligt hjemmehørende i Danmark, men de uddøde i Danmark for omkring 2.500 år siden pga. jagt efter den bløde varme pels og kødet, der efter sigende skal smage godt.
I 1999 blev der udsat 18 bævere ved Klosterheden. I dag vurderes bestanden til at være omkring 200 stk.

Formålet med at genudsætte bæver i Danmark er, at bævere er en nøgleart. Det er en art der spiller en afgørende rolle for et økosystem. Når bæveren bygger dæmninger ændres vandløbene. Det skaber nogle vådområder, der er gode levesteder for insekter, fugle, padder, flagermus, svampe mm. Når bæveren fælder træer og rydder krat, skabes der samtidig lysåbninger i skoven.

Ud over Klosterheden kan du se bævere i Nordsjælland.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке