TEST HISTORIEN: Kan vi stege bacon med Danmarks vigtigste våben?

Описание к видео TEST HISTORIEN: Kan vi stege bacon med Danmarks vigtigste våben?

Kan vi stege bacon og flæsk på Danmarkshistoriens største opfindelse i krig?

Det tester vi i denne udgave af TEST HISTORIEN.

I dag har både friluftsfolk, spejdere og soldater i hæren en lille spade med sig ud, og det var danskeren Johan Linnemann, der opfandt den.

Danskerne var blevet slået af tyskerne i 1864, og Linnemann foreslog, at hver mand i hæren for fremtiden skulle have en fodfolk-spade, så alle hurtigere kunne grave sig ned og forsvare sig.

Men spaden skulle have flere funktioner. Den skulle også kunne hugge krat ned, og så skulle man kunne stege et stykke flæsk på den.

Modstanden var stor blandt kritikerne, der mente, at lysten til at angribe ville blive mindre, hvis man kunne grave sig ned og lave mad. Og skulle spaden ligefrem afløse infanteri-sablen?

Men Linnemann fik spaden testet blandt soldater, og hans spade endte med at blive indført i den danske hær og eksporteret til hele verden.

Men hvor god er den egentlig?

I Test Historien afprøver vi, hvad historiens største opfindelser og vigtigste genstande dur til.

I denne udgave er det museumsinspektør Jørn Walseth fra Krigsmuseet i København og vært Troels Donnerborg, der graver, hugger krat ned og steger flæsk i Ermelunden nord for København, hvor spaden oprindeligt blev testet af soldater.

Test Historien er produceret af Nationalmuseets mediehus Vores Tid for de danske kulturhistoriske museer.

Kamera og klip: Niels Due Boje

Tilrettelægger og vært: Troels Donnerborg.

Stor tak til Esbjerg Energy for lån af hockeyhal og spillere og udstyr.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке