Juncker - Udover Brønshøj (Official Music Video)

Описание к видео Juncker - Udover Brønshøj (Official Music Video)

"Udover Brønshøj" er ude nu på alle digitale tjenester via Target Records.

tekst/musik: Christian Juncker
Arrangeret og produceret af Henrik Balling
mixet af Jakob Groth

Vokal og akustisk guitar: Christian Juncker
Elguitar, keys og programmering: Henrik Ballling

Instruktør: Rasmus Wede
Producer: Daniell Ingemann
Fotograf #1 og klipper: Marcus Hansen
Fotograf #2: Sofie Oline Mangoor Schmidt
Set designer: Sebastian Poul Erik Hein

www.facebook.com/junckerdk/
www.targetgroup.dk

Brønshøj Boldklub fylder 100 år 15.maj 2019
Juncker, som har boet i bydelen i mange år efterhånden, har skrevet ”lokal nationalmelodi” og fortæller:
”Boldklubbens supportere spurgte mig, om jeg, eller rettere den sang, jeg skulle skrive, ville være deres gave til klubben i anledningen af jubilæet. De gjorde det klart for mig, at det ikke skulle være endnu en hjernedød slagsang, men snarere en hyldest til bydelen, den sociale smeltedigel, som byen er fra de store villaer til Tingbjergs blokke, hvor stadion ligger ned til Utterslev Mose, hvor så mange legendariske bøger og film er blevet til, takket være Bjarne Reuter, og den tone ville de gerne have, at jeg prøvede at indfange. Desuden har jeg fulgt Brønshøj i mange år og synes de har de fedeste trøjer, og jeg har altid været opmærksom på deres særlige ånd, siden jeg så dem første gang på Odense Stadion som dreng mod OB, og da vi skulle læse ”Zappa” i folkeskolen. Der hviler en særlig ånd over Brønshøj Boldklub og bydelen i form af en sjælden afslappet, hyggelig og rummelig indstilling, som tydeligst kommer til udtryk på stadion, når vi en sjælden gang er bagud med 3 mål og der er 2 minutter igen, og publikum bryder ud i sang: ”Vi er på vej, vi er på vej i Champions League”. Og med begge ben plantet solidt og en finger stukket i jorden, er det den sjæl, jeg har prøvet at sætte ord på.
Sangen er indspillet med Junckers efterhånden tro væbner Henrik Balling fra Gangway i Medley Studiet på Vesterbro, hvor Jakob Groth, som også producerede og mixede Junckers seneste album ”Globus NV”, igen har skruet på knapperne.
Sangen ”UDOVER BRØNSHØJ” er inspireret og vakt til live af åbningslinierne fra ”Månen over Bella Bio” af B.Reuter:
”Jeg er et hus af glas, et gennemsigtigt vindpust i al den blå sne. En fakkel i mørket,
en streg i luften, salt på tungen, et lille OTA-solgryn i vinden.”


UDOVER BRØNSHØJ
Vi er en streg i luften
Vi er salt på tungen
Vi er al den tid der er gået
og den skat som aldrig blev fundet
Så den ligger her stadigvæk
mellem boligblok og vintergæk
Vi ved godt hvor vi bor
Vi er månen vi er solen
højt over Tingberg Ground

Vi er gået gennem marv og ben
Vi har vendt alle sten
Vi er cyklerne på mosens bund
og den bold der aldrig blev fundet
Den ligger der nok stadigvæk
mellem hybenbusk og vinterdæk
Vi ved godt hvem vi er
Vi er solen udover hele Mosen

Udover det sædvanlige
Udover hele byen
Udover Brønshøj
er der ingenting
Udover hele verden
Udover hele mit hjerte
Udover Brønshøj
er der ingenting

Комментарии

Информация по комментариям в разработке