Patienter bliver raske af at spise lort – Vores Vilde Hospital

Описание к видео Patienter bliver raske af at spise lort – Vores Vilde Hospital

Kan man donere sin afføring? Hvem kan være blod- og plasmadonor? Hvor mange penge får man for at være bloddonor? Hvor mange patienter bliver behandlet på AUH? Hvad er fæcestransplantation?

Kom bag de lukkede døre på et af Danmarks største hospitaler, Aarhus Universitetshospital, hvor næsten 10.000 mennesker arbejder. Og så er det her, man finder noget af landets mest avancerede udstyr og de sygeste patienter.

Journalist Michael Agerholm besøger først laboratoriet, hvor man forarbejder menneskeafføring. På afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme har man fundet ud af, at almindelig afføring fra donorer kan hjælpe patienter, der lider af livsfarlig diarré. Sidste år lavede de 400 fæcestransplantationer på hospitalet.

Senere i doku’en snakker den østjyske journalist med den kvindelige patient Anne, der bliver behandlet for en tarmsygdom. Anne får foretaget en fæcestransplantation hver ottende uge, hvor hun modtager afføring fra en rask donor.

Journalisten møder også Emil, der både donerer blod, plasma og fæces på hospitalet i Skejby. Det betyder meget for Emil, at han kan gøre en forskel for patienter, der får brug for en donor i fremtiden.

Til sidst i dokumentaren fortæller tarmsyge Anne, at hvis hun ikke fik behandlingen, ville hun kaste op hver eneste dag og ikke være i stand til at leve et normalt liv.

Vi håber, at du kunne lide denne doku om Aarhus Universitetshospital. Når du har set programmet om det vilde hospital i Østjylland, ligger der flere doks på vores YouTube-kanal.

Subscribe her: @tv2stjylland899

TV2 ØSTJYLLAND: Vi skaber samtaler og oplevelser i fællesskab og sikrer public service til de kommende generationer.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке