Mød Danmarks (måske) yngste alkoholikere

Описание к видео Mød Danmarks (måske) yngste alkoholikere

Hvorfor havner stadig flere danske unge i alkoholbehandling? Hvem er de unge alkoholikere, og hvad er deres historie? Kom med de Anonyme Alkoholikere til AA-møde i Aarhus og mød Danmarks (måske) yngste alkoholikere.

Se flere undersøgende dokumentarer om misbrugsmiljøer fra TV2 Østjylland:    • Undercover betjente finder narko i na...  

Den danske drukkultur er på sit højeste i disse dage. Berusede studenter over hele landet fejrer deres studenterhuer og eksamensbeviser med studenterkørsel og studenterfester. De mange fester betyder samtidig drukture med højt alkoholforbrug efterfulgt af de velkendte tømmermænd. For nogle personer er tømmermændene dog ikke den eneste konsekvens, der kommer af det høje forbrug af øl, cider, vin og vodka. Flere og flere unge danskere vælger nemlig at gå i alkoholbehandling og få professionel hjælp, fordi de bliver afhængige af rusmidlet og ender i et reelt alkoholmisbrug. I denne dokumentar kan du høre en række historier fra unge mennesker, hvor alkoholforbruget har taget overhånd.

Dokumentaristen Milan Ganesan har sat sig for at undersøge, hvordan det er at have et alkoholproblem og være ung alkoholiker i DK. Anders Lind Thorning, der læser statskundskab på Aarhus Universitet, drak 16 shots med hård spiritus til sin 16-års fødselsdag. Det gik så galt, at den østjyske gut simultant kastede op, mens han drak sig fuld i spiritussen og til sidst fik black out. Danskeren så det ikke som et problem på det tidspunkt, fordi black outs var en normal del af oplevelsen, når man var på druk. I gymnasiet var den unge mand kendt for at være den person i klassen, der blev så beruset, at han blev midtpunkt for de fleste fester. Alkoholmisbruget førte også nogle gange til voldelige episoder. Blandt andet har manden engang slået en af sine gode venner i hovedet, mens han var under indflydelse af alkohol. Da den unge østjyde startede på universitetet, fortsatte hans misbrug, hvilket gik ud over hans psykiske tilstand. I en alder af 24 år følte østjyden sig nødsaget til at opsøge psykolog og komme i behandling, så han kunne komme fri af alkoholen og forblive ædru.

Anonyme Alkoholikere er et netværk og et fællesskab af alkoholikere, der hjælper alkoholmisbrugere med at komme fri af alkoholisme og afhængighed. Alkoholikerne mødes over hele Danmark, hvor de udveksler erfaringer gennem deres individuelle alkoholproblemer. Vores dokumentarist har eksklusivt fået lov til at sidde med til et AA møde i Fredenskirken, som ligger i Viby J lidt uden for Århus. I dokumentaren deler alkoholmisbrugerne ud af deres fortællinger, og vi kommer helt tæt på to af misbrugerne til mødet. Blandt gruppen af østjyder fortæller en alkoholmisbruger, hvordan afhængigheden og misbruget startede i de tidlige teenageår, fordi misbrugeren ikke havde det godt psykisk. For en anden misbruger var alkoholismen i stedet en måde at bearbejde en masse negative følelser på efter, at alkoholikeren havde været udsat for en voldtægt som 14-årig.

I dansk politik har der længe været debat om, hvorvidt minimumsalderen for køb af alkohol bør hæves fra 16 år til 18 år. Nogle politikere mener, at drukkulturen er blevet for ekstrem blandt unge mænd og kvinder. Det kan Anders nikke genkendende til. Den unge dansker er enig med politikerne i, at den danske minimumsalder for køb af alkohol bør sættes op. Alkoholbehandlingen har hjulpet drengen til et bedre liv uden rusmidler, men måske var alkoholproblemet aldrig opstået, hvis en strammere lovgivning havde forhindret ham i at købe det attraktive rusmiddel som 16-årig?

Vi håber, at du kunne lide vores doku om Danmarks (måske) yngste alkoholikere. Når du har set dokumentaren, hvor vi er med unge alkoholikere til AA-møde, ligger der flere doks på vores YouTube kanal. Subscribe her:
   / @tv2stjylland899  

TV2 ØSTJYLLAND: Vi skaber samtaler og oplevelser i fællesskab og sikrer public service til de kommende generationer.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке