H.K.H. Kronprinsen fortæller om John Kørners historiemaleri

Описание к видео H.K.H. Kronprinsen fortæller om John Kørners historiemaleri

Et moderne historiemaleri med krigen i Afghanistan som tema er samtidskunstneren John Kørners bidrag til den moderne kunstudsmykning i Frederik VIII’s Palæ.

I denne video fortæller H.K.H. Kronprinsen mere om maleriet, der i fremtiden er tænkt til at være et samtaleemne for kommende generationer.

Kørners historiemaleri er en tilføjelse til den store kongelige billedkunstsamling, der overvejende består af værker fra 1600- og 1700-tallet. På Fredensborg Slot findes cirka 800 malerier. Heriblandt J.E. Mandelbergs maleri i Kuppelsalen med farverige scener fra Den Trojanske Krig.

Den kongelige kunstsamling voksede særligt under Christian 4. og Frederik 5., der udvidede samlingen med hundredvis af værker. Mange af kunstværkerne er igennem tiden overdraget til staten og er blevet til alle danskeres kunstsamling. På Rosenborg Slot og i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg kan blandt andet opleves malerier af danske konger, deres dronninger og børn af kendte danske og udenlandske malere som blandt andre Karel van Mander, C.G. Pilo, Jens Juel, C.W. Eckersberg, W.N. Marstrand og Laurits Tuxen.

Video: Kongehuset ©️

Комментарии

Информация по комментариям в разработке