Reformationen | 5 minutter om Luther

Описание к видео Reformationen | 5 minutter om Luther

En af de mest skelsættende begivenheder i Europas historie, reformationen, fandt sted i 1500-tallet. Augustinermunken Martin Luther satte sig op mod den mægtige pavekirke, og sammen med trosfæller grundlagde han den evangelisk lutherske kirke, som også den danske folkekirke er en del af.

Luther forkastede en stor del af den teologi og kristendomsforståelse, som den dominerende romerkirke lagde vægt på. Et af de første angreb mod katolicismen gjaldt den omfattende handel med afladsbreve, som paven havde iværksat for at skaffe økonomiske midler til bl.a. opførelsen af Peterskirken i Rom.

Luthers påstand var, at Skriften alene er den kristen kirkes norm, og forkastede dermed den eksisterende kirkes hierarkiske opbygning og fordømte, at indbetalinger til kirken skulle kunne rokke ved det enkelte menneskes frelse. Luther gjorde kendskabet til Skriften mulig ved at ændre gudstjenesten fra at foregå på latin til modersmålet.

Martin Luthers indsats kom især til at præge Nordeuropas kirkeliv, og på denne rejse besøges mange af de steder, hvor Luther havde sit virke, og hvorfra reformationen bredte sig.

Produceret til ►http://vidnesbyrd.dk/
Youtube ►https://goo.gl/vf6iOG
Facebook ►https://goo.gl/PFvLVd
Send ideer, feedback eller få et tilbud ►https://goo.gl/yaszER

Комментарии

Информация по комментариям в разработке