Fraggers i Form (9:9) - Finalen (og overraskelsen)

Описание к видео Fraggers i Form (9:9) - Finalen (og overraskelsen)

Kan CS gamerne fra Fraggers i Form vinde finalen? Hvem møder de i finalekampen, og hvilken anden overraskelse får spillerne i sidste afsnit? Har fysisk træning og sund kost forbedret deres CSGO game? Se med hvad der venter esport drengene i den store finale (og overraskelsen).

Se mere Fraggers i Form:    • Fraggers i Form (1:9) - Skudt ud af s...  

Om afsnit 9 - Finalen (og overraskelsen):

Gutterne venter spændte hos Mikkel i Hadsten på finaledagen. Holdet ved ikke, hvem deres modstander i den store finale bliver. Pludselig triller en dansk limousine ind. Frengler udbryder GG! Vinduet ruller ned, og træner Rasmus sidder i jakkesæt og solbriller. De fem unge gutter er helt oppe at køre i spænding.
Computerspillerne ankommer til finalen som VIP i limousinen, hvor gamerne hører høj musik og laver videoer til sociale medier undervejs. E-sport entusiasterne ankommer til en rød løber med fakler foran Sløjfen i Hadsten, hvor en kvinde danser med ild. En anden dame åbner døren til deres limo og byder dem velkommen, mens to Counter Strike soldater – en CT og en T – står som vagter. En tredje pige serverer hver dreng et glas Monster energidrik, som teamet skåler i champagneglas.
I fuld smoke, guld konfetti og projektørlamper går porten op, og CS spillerne træder ind gennem røgen efterfulgt af træneren og ser deres modstanderhold til denne CS:GO finalekamp. Til stor overraskelse venter også gamernes forældre, søskende og kærester som publikum med danske flag til teamets kamp. Holdets modstandere er instruktørerne fra SPWN eSport, som teenagerne tabte 16-2 til og blev knifet af to gange på mappet Mirage, da de i første afsnit spillede CSGO kamp i Skanderborg i Danmark. Nervøse finder de fem gamere sig til rette bag skærmen i hver sin gamerstol ved computerne på scenen. De vil præstere foran familie og venner. Coach forventer ikke, de vinder, men at de tager flere runder end sidst, og at deres kostomlægning, motion og fysiske træning samt det at være i form har hjulpet deres game på serveren.
Mads Aagurd (kendt fra Zulu CS) kommenterer kampen. Første map er Overpass. De fem teenagere får ikke mange frags, og deres finalemodstander tager hurtigt pistolrunden og aimer langt bedre end modstanderne fra Fraggers IF. Især streameren AndersB2000 (gamertag) har problemer med at finde kills med musen på CT-siden, og SPWN kommer foran 15-0, før fraggerne tager en runde på T-siden. Vores drenge taber Overpass og må have en peptalk fra coachen og et team møde med lidt træningsøvelser til kroppen.
Anden bane er Mirage, hvor hver fragger skyder langt bedre og samarbejder. Både Anders og Tjour finder kampformen. Men er det nok til at vende og vinde finalekampen?

Om gamerne på e sport holdet Fraggers IF:

Anders ”AndersB2000” Lykke-Berthelsen, 20, Grenaa
er drengenes entry fragger og kendt fra Twitch, hvor han streamer CSGO og andre computerspil for 20.000 følgere på sin pc. Spilleren har taget 15 kg på de sidste år og vil vise, at hvis han kan tabe sig ved at bevæge sig mere og få en sundere livsstil, kan andre gamere og streamere også!

Benjamin ”Tjour” Rygaard, 17, Grenå
er holdets AWP spiller på serveren. Fyren har problemer med sit temperament, hvilket går ud over spillet og kommunikation med sit team. Fraggeren blev mobbet i skolen og har været på julemærkehjem pga. sin vægt. Nu vil teenageren i god form og finde venner uden for skærmen.

Christian ”Beuchert” Frederiksen, 19-20, Silkeborg
er gamernes rolige in-game-leader (IGL). CS-spilleren har før været håndboldtræner og læser nu til indkøbselev. CS:GO-spilleren vil have mere selvtillid, forbedre sit spil og smide nogle kilo ved at dyrke motion væk fra computeren og CS spillene.

Mikkel ”Boe’WL” Boel, 19, Hadsten
er teamets trofaste hjælper og holdspiller. Mikkel går på FGU og er med i serien for at blive stærkere og bedre til at koncentrere sig ift. sin ADD, da gamerens psykiater har opfordret gameren til at være mere fysisk aktiv og motionere ved siden af computerspillet.

Christian ”Frengler” Frengler, 17, Herskind
er fraggernes sjove support-spiller. Computerspilleren ville i det danske militær og startede derfor på HF. Drengen droppede ud efter to uger, og nu vil han være landmand igen og starter snart på landbrugsskolen. CSGO-spilleren vil blive bedre til at kommunikere med sit hold og blive mere sund.

Rasmus ”Coach” Brandt Hansen, 26, Aarhus
er træner for de fem usunde unge drenge og er uddannet kandidat i Idræt med speciale i esports og fysisk aktivitet. Han gamer selv Counter-Strike på pc’en.

Vi håber, du kan lide gaming serien Fraggers i Form. Når du har set alle ni afsnit, ligger der endnu flere serier (fx GG Horsens) på vores YouTube-kanal. Du kan subscribe her:    / @tv2stjylland899  

TV2 ØSTJYLLAND: Vi skaber samtaler og oplevelser i fællesskab og sikrer public service til de kommende generationer.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке