Скачать или смотреть Nationalbankens systematiske fravigelse af sandhedspligten, Lars Rohde & Christian Schultz (del 1/4)

Del 2:    • Nationalbankens systematiske fravigelse af...  
Del 3:    • Nationalbankens systematiske fravigelse af...  
Del 4:    • Nationalbankens systematiske fravigelse af...  

-

Christian Schultz: http://www.nationalbanken.dk/da/om_na...
Christian Schultz: https://www.econ.ku.dk/ansatte/vip/?p...

Lars Rohde: http://www.nationalbanken.dk/da/om_na...

Per Callesen: http://www.nationalbanken.dk/da/om_na...

Hugo Frey Jensen: http://www.nationalbanken.dk/da/om_na...

Niels Lynggård Hansen: https://www.cbs.dk/forskning/institut...

Peter Ejler Storgaard: http://www.nationalbanken.dk/da/om_na...
Peter Ejler Storgaard:   / peter-e-storgaard-24a9458a  

Christian Kettel Thomsen: http://www.stm.dk/_p_10576.html

Sophus Garfiel: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophus_...
Sophus Garfiel:    • Fravigelse af sandhedspligten under kronek...  
Sophus Garfiel:    • Fravigelse af sandhedspligten under kronek...  

-

From: Bo Smith-udvalgets genfærd
Date: 30 November 2017, 14.03.13 CET
To: [email protected], [email protected]
Subject: Whistleblower henvendelse vedr. Lars Rohde

Michael Møller og Christian Schultz er uafhængige forskere, der er medlem af henholdsvis repræsentantskabet og bestyrelsen for Danmarks Nationalbank. Redegørelsen nedenfor indeholder information, som vil være ny for dem. Informationen fremsendes til dem med håb om, at de vil 'gøre noget' for at beskytte Danmarks Nationalbanks troværdighed.

Den aktuelle situation er, at formanden for Danmarks Nationalbanks direktion, Lars Rohde, giver urigtige oplysninger til presse, borgere, virksomheder, kreditinstitutter, pensionsselskaber, Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond mfl. Lars Rohde nægter at respektere, at Danmarks Nationalbank som myndighed er underlagt et almindeligt princip om sandhedspligt. Lars Rohde lever ikke op til det krav om hæderlighed, som Finanstilsynet stiller til direktører i den finansielle sektor.

* *

Ved folketingsvalget medio september 2011 fik Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF tilsammen 43,5 pct. af stemmerne. De tre partier valgte at danne regering med Enhedslisten som parlamentarisk støtte. Efter vanskelige forhandlinger ude på Hotel Crown Plaza lå der primo oktober et regeringsgrundlag klar. I regeringsgrundlaget annonceredes en helhedsløsning for dansk økonomi, der skulle skabe strukturel balance på de offentlige finanser senest i 2020, blandt andet ved at styrke konkurrenceevnen og skabe 135.000 nye arbejdspladser.

Regeringen overvejede endvidere, hvorvidt udskiftning af Danmarks mangeårige valutakursregime – fastkurspolitikken – kunne understøtte målsætningen om at styrke konkurrenceevnen og løfte beskæftigelsen. Baggrunden herfor var, at regeringen og dens bagland havde bemærket, at Danmark i forbindelse med krisen havde oplevet et fald i beskæftigelsen, som var stort i forhold til i andre lande. Man havde også bemærket, at der var stor forskel på, hvordan dansk og svensk økonomi havde klaret sig under og efter finanskrisen. Man var opmærksom på, at valutakursudviklingen – i.e. deprecieringen af den svenske krone – havde spillet en rolle for genopretningen af svensk eksport.

(…)

I Danmarks Nationalbank blev ph.d.-økonomerne Niels Lynggård Hansen, Peter E. Storgaard og (anonymiseret) sat til at lave det simulationsstudie, der skulle fungere som beslutningsgrundlag for, hvorvidt fastkurspolitikken skulle opgives. (…)

(…)

Under valutakrisen i efteråret 2008 blev det korte pengepolitiske rentespænd forøget betydeligt. Under den værste globale finansielle krise siden 1930'erne hævede Danmarks Nationalbank renten, idet det var nødvendigt for at forsvare kronen. Det danske rentespænd over for euroområdet forblev forholdsvis højt gennem 2009 og 2010. Da forhøjelsen af det korte rentespænd faldt sammen med en efterspørgselsdrevet lavkonjunktur, trak det i retning af, at lavkonjunkturen blev forværret. Fastkurspolitikken virkede altså ikke bare ugunstigt på konjunktursituationen i Danmark under valutakrisen i efteråret 2008, men også i årene umiddelbart efter finanskrisen. Over perioden 2009-2011 var Den Europæiske Centralbanks udlånsrente på godt 1 pct., mens Sveriges Riksbanks udlånsrente var på kun 0,25 pct. Det gav et ekstraordinært stort boost til svensk økonomi.

Resultatet af Danmarks Nationalbanks analyse var, at den danske pengepolitiske renteforhøjelse i efteråret 2008 og forøgelsen af rentespændet i årene derefter var medvirkende årsager til, at krisen blev så dyb og lang i Danmark. Danmarks Nationalbanks simulationsstudie viste, at en del af det store fald i beskæftigelsen under den finansielle og økonomiske krise kunne have været undgået, hvis Danmarks Nationalbank havde forfulgt samme strategi som Sveriges Riksbank.

(…)