Jomfru Maria

Jomfru Maria Jomfru Maria er Jesu mor. Maria er den græske form af det aramæiske navn Mirjam, som hun delte med Moses' søster.

Ifølge Det Nye Testamente modtog den unge kvinde Mirjam/Maria af en engel budskabet om at hun ved Helligånden skulle undfange en søn. Sønnen kaldte hun Jesus, og han blev født i en krybbe i byen Bethlehem. Derefter måtte Maria med sin mand Josef flygte med barnet til Egypten, men efter nogle år vendte de hjem til Nazareth. Hun var senere til stede under korsfæstelsen, og overgik derefter til Johannes' varetægt (Joh 19,27). Marias lovsang er gengivet i Lukasevangeliet. Jesus blev tidligt set som en parallel til Adam, det første menneske. Maria blev set som den nye Eva. Hvor Eva med sin ulydighed mod Gud bragte ulykke over menneskeheden, opvejede Maria det med sin lydighed, da hun tog imod Helligånden. Hun blev et forbillede for kvinder, men kirken accepterede ingen dyrkelse af hende. Fra det 3. århundrede findes et papyrus-fragment, påskrevet en bøn til hende: "Vi flyver til din barmhjertighed, du som fødte Gud. Forsmå ikke vor bøn fra vor trængsel, men frels os fra faren, du som alene er ren, alene velsignet." Maria fik tilnavnet på græsk, theotokós (= Gudføderske), men det var ikke meningen, at det skulle forstås sådan, at Maria dermed var på niveau med Gud. Den daværende patriark i Konstantinopel Nestorius så imidlertid en fare for afgudsdyrkelse: "Gør bare ikke jomfruen til en gudinde!" For ham var hun i stedet christotokós (= Kristusføderske). Titlen "Gudføderske" var for nogle et udtryk for kætteri og måtte afvises. Striden blev afgjort på det tredie økumeniske koncil i Efesos i 431, hvor Maria blev erklæret for Gudføderske, og Nestorius fordømt som kætter. Det medførte et skisma i forhold de orientalske kirker, der var nestorianske. Venerationen af Maria har op i gennem historien haft stor betydning, og hun har en central position den romersk-katolske og den ortodokse kirke.

Næsten enhver katolsk og ortodoks kirke er indviet til en helgen, og dennes navnedag er kirkens festdag. Kirkeåret har et antal Maria-festdage; derfor er en Mariakirke indviet til en bestemt Mariafest (Marias ubesmittede undfangelse, Bebudelsen, Marias optagelse i himmelen, Gudsmoders Beskyttelse o.s.v.).

I enhver ortodoks kirke er Marias ikon placeret til venstre for Jesu-ikonen ved indgangen til alteret. De troende beder forskellige bønner og hymner til Maria, særligt kendes Axion Estin.

I den romersk-katolske kirke er det ikke usædvanligt at give drengebørn navnet Maria. Dette forklarer navne som Carl Maria von Weber. Når katolikker beder rosenkransen, beder de til Jomfru Maria. Den store rolle, som Maria har spillet i den kristne kirke, har afstedkommet en række faste motiver i billedkunsten. Både i den ortodokse og i den romersk-katolske kirke optræder især Maria med Jesusbarnet. I den ortodokse kirke typisk på ikoner, hvor der forekommer en række faste motiver af Maria alene, med Jesusbarnet eller i andre sammenhænge. Maria er i den romersk-katolske kirke en fast bestanddel ved korsfæstelsesbillederne og med den nedtagne Jesus, en såkaldt Pietà, og desuden ved "Bebudelsen ved engelen" (Annunciata). Der er her også ofte tale om statuer og udskæringer.

I danske kirker forekommer motiver med Maria på kalkmalerier og altertavler oftest med Jesusbarnet på armen eller som jomfru- eller himmelkronet. I islam anerkendes jomfrufødslen også, dog regnes Jesus ikke for Gud, men som profet, og har som sådan en meget høj status i islam som den, der havde et tæt forhold til Gud. Det gælder også hans mor Miriam/Maria, som islam anser som en dydig og retskaffen kvinde. Maria er den eneste kvinde, der nævnes ved navn i Koranen, hvor hun har et helt kapitel opkaldt efter sig (kapitel 19). Shiaislam og sufisme har et helgenbegreb, der minder om det kristne, og nogle steder i Mellemøsten opsøger muslimer kirker for at bede foran Gudsmoders ikon eller andre ikoner.