Hvad er det at møde den opstandne mester

Описание к видео Hvad er det at møde den opstandne mester

Denne er den første af en række optagelser vi lavede efter en Gudstjeneste i Aalborg Valgmenighed. Vi håber at jer der har været til en Gudstjeneste i AAVM kan genkende udtrykket, og at jer der ikke har, kan fornemme hvad vi gør, når vi synger lovsang i kirken.

Må sangen og musikken bringe jer fred og kærlighed fra Gud!

Tekst: Hans Anker Jørgensen 2000
Musik: Joachim Hejslet 2015

1
Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen
trods pinen og døden, soldater og præster, trods svig af en ven?
Det er som at indse det, blændet af tårer:
Hvor var jeg en indskrænket, hjerteløs dåre!

2
Det er som at høre en gravengels stemme: Han er ikke her!
Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme, han møder jer der!
Det er, som når livet det vender tilbage,
som brød, vi skal bryde, som vin, vi skal smage.

3
Det er som disciple på Emmausvejen alene, skønt to,
at møde en fremmed og mærke forlegen, hans ord må vi tro;
han udlægger Skriften, så hjerterne brænder,
han minder utroligt om en, som vi kender.

4
Det er som Maria at se, han er borte, og briste i gråd
og bede en fremmed i havemandsskjorte om hjælp og om råd
og høre ham sige: Maria, du kære!
og svare: Rabbuni! Min elskede Herre!

5
Det er som fornægteren Simon den Bange, fortabt i sin skam,
at høre hans tillidserklæring tre gange: Vogt du mine lam!
Det er som at løftes af mægtige hænder
fra drukning i mørket til morgen blandt venner.

6
Det er som forfølgeren Saulus at rammes af lynild og ord
og standses på vejen og blændes og lammes og kastes til jord
og tvunget af sandheden sige og skrive:
Den Jesus, vi dræbte, har jeg set i live!

7
Det er som forræderen Judas at sidde i Helvedes kval
og mærke en luftning i Helvedes hede så himmelsk og sval
og vide, nu kommer den mester, jeg kender;
til Helvede går han for venner og fjender.

8
Det er som en ånd gennem lukkede døre i kød og i blod,
der sender os, siger os, hvad vi skal gøre, og indgyder mod,
så den, der er bange for hån og for stening,
tør gøre i dag, hvad der evigt gir mening.

9
Det er som et forhæng, der rives til side på højeste sted,
og Mesteren står der og gir dig i tide sin evige fred.
Det er som i lovsang, lyksalig og svimmel,
at se ham som Gud i den syvende himmel.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке