Sanne - The Musical / 3 x Sanne er fundet!

Описание к видео Sanne - The Musical / 3 x Sanne er fundet!

3 X SANNE ER FUNDET!

De tre skuespillere der skal lægge krop og stemme til Sanne Salomonsen i SANNE – THE MUSICAL er nu fundet!

Det bliver det unge skuespiltalent Andrea Heick Gadeberg, musical-skuespiller Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen og den erfarne sangerinde Gry Trampedach, der skal portrættere hele Danmarks Rockmama i tre forskellige aldre, når SANNE – THE MUSICAL den 19. september 2019 får danmarkspremiere i Tivolis Koncertsal.

Fans af hele Danmarks Rockmama, Sanne Salomonsen, skal ikke vente længe endnu! Den 19. september 2019 er der nemlig verdenspremiere på Langkjær Entertainment og Live Nations SANNE – THE MUSICAL i Tivolis Koncertsal i København. Herefter bevæger musicalen sig ud på en Danmarksturné, der bringer den forbi både Vejle, Odense, Aalborg, Holstebro og Aarhus.

Nu er der så blevet sat navne på de tre skuespillerinder, der skal spille Sanne fra tre forskellige perioder i hendes liv. De tre nye Sanne’r hedder Andrea Heick Gadeberg, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen og Gry Trampedach, og de har hver især et helt særligt forhold til både Sanne og hendes musik.

De glæder sig alle tre helt utroligt til at stå på scenen som hele Danmarks Rockmama, og det skal publikum i dén grad også!

Om musicalen
Sanne Salomonsen er en af de mest populære danske sangere nogensinde. Siden start-halvfjerdserne har hun sat et afgørende præg på de danske hitlister og radiobølger efter hun som 15-årig havde en hovedrolle i den danske opførsel af Hair. Fra indspilninger i Abbey Road Studios og dommertjanser til X-Factor til korsang for John Mogensen - Sanne Salomonsen har prøvet det hele, med flere hundredetusinder solgte albums undervejs.
I SANNE – THE MUSICAL vil publikum komme til at møde Sanne i tre forskellige aldre. Oprørske Sanne flytter hjemmefra for at forfølge drømmen, stjerneskuddet Sanne, der topper 80’ernes hitlister, og Sanne, der møder misbrug og manipulation, der står alene i verden og må kæmpe for at forsørge sin søn.

Fakta:
Premiere:
• 19. september 2019 i Tivolis Koncertsal

Комментарии

Информация по комментариям в разработке