Dag 13. Maskin-nedbrud ved Molde. Danmark til Nordkap.

Описание к видео Dag 13. Maskin-nedbrud ved Molde. Danmark til Nordkap.

Vi vågnede på campingpladsen i Ålesund klokken 06.30. Uvejret havde heldigvis lagt sig omkring midnatstid, så vi fik en god nattesøvn.

Teltene bestod også testen. De blev rusket godt rundt mens regnen slog imod dem - men de holdte både tæt og tørt⛺️💪.

Til gengæld havde der været snegle i vores proviant, så der var gnavet i bananerne. Yaiks!😫

Vi fik sandwich med skinke og ost til morgenmad sammen med to spejlæg. Derefter pakkede vi vores vasketøj sammen som havde hængt til tørre natten over i vaskerummet.

Klokken 9 kørte vi mod færgehavnen i Ålesund centrum for først at tage hurtigfærgen til Hamnsund. Det var en smuk sejlads ind gennem øerne og skærgården mens vi lagde storbyen Ålesund bag os.

Da vi havde handlet lidt i Hamnsund faldt vi i snak med en Falck-redder som fortalte at vi måske skal forberede os på vådere vejr længere oppe nordpå. De næste par uger mente han dog at det så hæderligt ud.

Han var reeeegtig glad for Danmark og vores kultur med at hygge med god mad og drikke. Sådan noget savnede han ved at bo i i en lille by på øen.
Vi cyklede videre langs kysten og passerede broer og små fiskebyer.

Vi skulle nå en færge videre til den næste ø. Desværre kom vi frem akkurat som den lagde fra land - så vi fik to timers ventetid.

Dem brugte vi i en ventesal med at få et godt måltid mad. Ost- og skinkesandwich, kirsebæryoghurt og wienerbrød skyllet ned med en liter æblejuice. Der skal en del mad til at holde os kørende😛

Rikke Klitgaard, en tidligere arbejdskollega til Jakob skrev at hendes søn Steffen studerede i Molde, som ligger tæt på vores rute. Vi var velkommen til at kontakte Steffen hvis vi havde brug for et bad, en kop kaffe, samt hjælp eller råd om området.

Jakob husker sagtens Steffen, for da han for ca. 15 år siden var færdig med at lege med pokemon-figurer blev hele den fine samling han havde - givet til Jakobs knægt Jonas som var fem år på det tidspunkt.

Desværre var vi blevet forsinket af færgen vi missede, så vi måtte afslå at mødes.

Da færgen kommer sætter vi under dæk i en selvbetjent kiosk. Her kommer en mand hen og sætter sig hos os. Han hedder Thomas og kommer fra Flensborg. Han er på vej mod Tromsø på cykel - og måske Nordkap hvis han orker det. Det er ikke en masse udstyr han har med sig, han har f.eks. ikke nogen overtræks sko til sine sneakers. Men han må alligevel klare sig OK på sin tur, for han havde ikke haft et fast hjem i 12 år.

Fra færgen cykler vi videre med retning mod Atlanterhavsvejen ved Kristiansund.

Pludselig tager Heines kæde ikke ved når han træder rundt. Vi stopper og kigger lidt på cyklen. Men der er ikke noget at gøre. Vi kan ikke komme videre. 🤬🤯😭

Det er sandsynligvis bare en pal i baghjulet der skal smøres så den ikke løber i friløb, men vi bliver nød til at få en cykelsmed til at fixe det, for vi kan ikke selv.

Vi bliver enige om at kontakte Steffen og høre om han kan hjælpe med noget transport ned til Molde. Her kan vi se der er tre cykelbutikker.

Jakob kontakter Steffen som får fat i sin kammerat Jakub der har en bil. De er der i løbet af en halv time, og så bliver Heines cykel pakket i bilen.

Imens de i bil kører til en campingplads i Molde, hvor Heine får slået telte op, og Steffen bestiller pizzaer, cykler Jakob de 20 km op over fjeldet.
Så der er pizza da vi alle fire er samlet på campingpladsen🍕🍕🍕🍕.

Vi får en god snak med drengene om deres uddannelser, og dagligdagen som studerende i Norge.

Ved 22-tiden bryder vi op. Det er tid til et bad og så på hovedet i seng. For imorgen er der endnu en etape - efter et forhåbentlig kort visit ved en cykelhandler😬

Комментарии

Информация по комментариям в разработке