Dag 15. Oversvømmet natten efter maraton-etape. Danmark til Nordkap.

Vi vågnede klokken 07.30 efter en god nattesøvn. Morgenmaden stod på havregryn med banan og tranebær. Bagefter ostemad med kaffe.😛

Klokken 10 havde vi fyldt vandflasker og fået lidt vand i hovedet ved det lokale idrætsanlæg og kørte derefter nordpå.🔝

Vi nåede dagens første færge 1 minut før den sejlede med kurs mod Tømmervåg. Ombord kontaktede en ung tysker os. Han havde cyklet turen til Nordkap sidste år. Nu tog han noget af ruten i autocamper med sine forældre🚐.

Vi fik en mængde gode tips om færgeoverfarter, de øde strækninger op nordpå og proviantering på ruten.

Allerede da vi cyklede videre fra færgen blev det mere øde. Der var ikke så meget trafik og længere mellem byerne.
Vi handlede ind i den lille by Aure.

Hvis man vil vide hvad der sker sådan en juni måned kunne vi på opslagstavlen ved købmanden se at der blandt andet er klipfiskedag, billardturnering i puben og koncerten “I slækt med måsan”

Der var også en som søger en CD afspiller💿. Så er du på de kanter og har en i overskud er der mulighed for at lave lidt mønt (ps: det skal helst være en Sony)

Vi havde desværre hverken en CD afspiller eller tid til nogen af arrangementerne - der var fjelde som skulle bestiges🏔️.

På vejen videre kørte vi over imponerende bro med flotte udsigter. Ud over fjorden et sted slog vejen et loop op ad en stejl stigning, så her kunne vi se broen vi var kørt over.

Vi nåede til et T-kryds og ville tage os en pause ved færgelejet. Netop da vi kom til Folkfjord kom færgen i land.

Vi besluttede os dog for at køre videre fra færgelejet, da her ikke var særlig hyggeligt. Vi havde kørt 100 m da Jakob tjekkede kortet, og så at vi skulle have været med færgen over fjorden🛟

Vi skyndte os at vende cyklerne, men netop som vi nåede færgen lagde den fra ka,j så det blev alligevel her vi holdte pause, for næste færge gik en time senere. Det blev den helt store frokost med ostemadder, peanutsmadder, lakrids og chokolade.

På den anden side af fjorden fulgte vi igen hovedvej E 39. Den var stor og bred og nem at køre ad men også ufattelig kedelig for et stykke tid mistede vi begge begge motivationen og det blev ikke bedre da det begyndte at regne💦

Vi fortsatte turen mod Trondheim.
Da vi havde kørt omkring 80 km skulle vi beslutte om de stoppede på denne side af fjeldet eller om vi fortsatte op over og byggede yderligere næsten næsten 50 km på turen.

Vi beslutter os for at køre op over fjeldet. Det var kun 400 m højt, men med 80 km allerede i benene var det hårdt.

Da vi næsten var på toppen i 400 meters højde da stoppede vi ved fjeldstuen Ællinggård. her kom vi et kvarter før lukketid så vi nåede lige at få serveret en gang fish and chips og to colaer. Det var tiltrængt at få fyldt depoterne igen.

Før nedkørslen tog vi ekstra ekstra tøj på. Og så gik det ellers med fuld fart ned fra fjeldet.

Vi begyndte at lede efter steder at slå telt op men synes ikke rigtig vi kunne finde nogle steder.

Først i byen Orkanger fandt vi nogle lækre pladser på et græsareal helt ned til vandet⛺️ Vi havde den fineste udsigt😊

Klokken var 22 30. Vi havde kørt 150 km. hvilket er den længste distance nogle af os har haft med udstyr på cyklen. Og vi havde haft 1650 højde meter. Men vi var også dødtrætte, så vi pakkede hurtigt udstyr ud og krøb til køjs.

Klokken 01.30 vågnede Jakob ved at noget var helt galt. Hele underlaget under teltet bølgede. Tidevandet var nået op over græsset hvor teltene stod😲. Det stod nok 10 cm højt der hvor vi lå. Alt flød - panik panik.
Jakob vækkede Heine så var det ellers af med strømperne og ud i det iskolde vand og samle ting sammen🥶.

Heldigvis holdte teltbunden helt tæt, så det inde i teltet ikke var vådt. Godt vi begge havde købt kvalitet-telte og at det er klart og vindstille vejr udenfor.
Men begge vores cykelsko sejlede, og poserne med mad var fyldte med vand.

Jakobs cykeljakke havde hængt til tørre udenfor teltet, så den var også plaskvåd.

Vi flyttede teltene længere op på græsset, og begyndte at pakke tingene sammen igen.

Med iskolde tæer lagde vi os i soveposerne 1 time senere. Det tog lidt tid at falde til ro.😴

Næste dag kunne Heine på tidevandsoversigten se at vandstanden havde været hele 2,69 m. Derfor var hele området ude i vigen hvor vi boede oversvømmet.