Madpandekager med skinke, champignoner og ost (Ficelle Picarde)

Описание к видео Madpandekager med skinke, champignoner og ost (Ficelle Picarde)

Disse lækre, gratinerede madpandekager er en specialitet fra den nordfranske region Picardiet. (Opskrift herunder)

Madpandekager med skinke, champignoner og ost
(Ficelle picarde)

4-6 pers.

Til pandekagerne

1/2 l sødmælk
250 g mel
3 æg
Et nip salt
1 spsk neutral olie
Smør til stegning

Til svampeduxelle:

600 g hvide champignon
300 g skalotteløg
1 stor spsk smør
2 store spsk creme fraiche 38%
Salt og peber

Endvidere:

4-6 store skiver kogt, røget skinke
200 g revet gruyere ost
4-6 spsk Creme fraiche


Til pandekagerne blandes mel og salt, æggene piskes i og derpå mælken og olien. Bag tynde pandekager på en relativt stor pande. De skal ikke være sprøde, så bag dem ikke for længe.
Til fyldet hakkes skalotteløgene fint og sættes over i en sautérpande sammen med smørret over relativt lav varme. Lad dem simre stille til de er helt møre. Rør i dem af og til.
Imens renses og hakkes champigonerne helt fint. Man kan også hakke dem i en foodprocessor. Kom svampene ned til løgene og lad det hele simre roligt til al væden fra svampene er fordampet. Rør i blandingen jævnligt undervejs.
Kom derpå 2 spsk creme fraiche i blandingen og smag til med salt og peber.
Lad duxellen køle lidt af.
Læg en pandekage på spækbrættet og placer en skive skinke ovenpå. Læg et par store skefulde af svampeduxellen ovenpå og rul derpå pandekagen sammen ligesom man ville gøre det med en forårsrulle.
Gentag processen så man har 4-6 fyldte pandekager.
Læg dem i ovale, ovnfaste portionsskåle (eller et større ovnfast fad) Fordel en god skefuld creme fraiche over hver pandekage og drys med revet gruyere. Gratiner i en 240 grader varm ovn i 15 minutter til overfladen er gylden.
Server med det samme med en god blandet salat til.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке