Gratin Dauphinois (Hvidløgskartofler) - her serveret med lam

Описание к видео Gratin Dauphinois (Hvidløgskartofler) - her serveret med lam

Hvidløgs- eller flødekartofler er dejligt tilbehør til mange ting. Jeg serverer dem til lammekrone og dampet sølvbede - der også kunne have været spinat. Men de kan selvfølgelig bruges som tilbehør til mange andre ting.
(Opskrift herunder)

Gratin dauphinois

Ca. 6 pers

Ca. 1 kg faste kartofler
1/2 l sødmælk - (måske lidt mindre)
1/2 l fløde - (måske lidt mindre)
4-5 fed hvidløg
Revet muskat
Salt og peber
50 g koldt smør + lidt ekstra til at smøre formen

Skæl kartoflerne og skær dem i skiver på 3-4 mm. Det kan enten gøres på en mandolin hvis du har sådan en - ellers med en kniv. Kartoffelskiverne skal ikke skylles,- vi vil gerne beholde stivelsen.
Kog mælk og fløde op i en gryde, der også kan rumme kartoflerne. Mælkefløden krydres grundigt med salt og rigeligt friskkværnet peber samt revet hvidløg og muskat efter smag.
Lad blandingen koge op og kom så de skivede kartofler i. Lad dem simre roligt i ca. 5-6 minutter. Test dem med en skarp kniv, de skal være lidt eftergivende,- men ikke helt møre.
Smør et passende ildfast fad med smør og fordel kartoffelskiver i fadet.
Hæld mælkefløden over. Den skal gerne lige dække kartoflerne. Fordel små klatter af smør på overfladen og sæt fadet i ovnen ved 180 grader i ca. 35-40 minutter. Hvis overfladen ikke er let gylden, så giv den lidt grill til sidst.
Lad gratinen hvile i 10 minutter inden den serveres.

Spinat en branche

6-800 g frisk spinat (ikke babyspinat)
2 fed finthakket hvidløg
50 g smør
Salt og peber

Skyl spinaten grundigt og fjern stilke og grove ribber. Smelt smørret i en gryde der kan rumme spinaten. Kom de hakkede hvidløgsfed ved og lad dem stege til de begynder at blive gennemsigtige. Kom spinaten i gryden og lad den falde sammen mens der vendes på den. Steg spinaten til næsten al væden den afgiver er fordampet. Smag til med salt og peber.


Lammekoteletter

2 stk lammekoteletter pro pers.
2-3 spsk olivenolie
1 spsk smør
2-3 kviste rosmarin
3-4 fed upillede hvidløg
Salt og peber

Giv lammekoteletterne salt og peber. Varm olien op i en pande og brun koteletterne hurtigt på begge sider. Skru ned for varmen og kom smør, rosmarin og hvidløgsfed ved og lad det stege et par minutter mens koteletterne overøses med fedtstoffet. Afhængig af tykkelse skal de have 3-4 minutter på hver side. Lad koteletterne hvile tildækket i 5 minutter inden servering. Hvis du i stedet for koteletter bruger et helt stykke lammekrone, brunes den først på panden og så kommes det i ovnen ved 180 grader og steger færdigt i ca. 10-12 min. Lad kødet hvile tildækket efter stegning i 10 minutter inden det udskæres.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке