Flæskesteg med sprød svær

Описание к видео Flæskesteg med sprød svær

Selvom anden nok kommer ind på en første plads når det gælder julemiddagen, kan flæskestegen helt sikkert gøre krav på andenpladsen.
Denne metode burde give sprød svær og en saftig steg - hver gang.
(Opskrift herunder)

Flæskesteg

8 pers.

1 kamsteg på ca. 2 1/2 kg
Salt
Laurbærblade
Nelliker

Jeg skærer den lille række ben af undersiden af kamstegen før jeg steger den, og bruger benene til at støtte stegen så den står lige i ovnen, men det er et valg.
Sørg for at gå ridserne i sværen efter - de skal nå helt ned til kødet - men ikke ned i det, og helt ud i siderne, så sværen ikke hænger sammen.
Læg stegen med sværsiden ned ad i en bradepande, og hæld vand på til sværen lige er dækket. Kom lidt laurbærblade og 5-6 nelliker i vandet og sæt stegen i en 200 grader varm ovn i 20 minutter. Tag så stegen ud, tør den af og kom salt mellem alle sværene. Her er det vigtigt at være rimelig grundig.
Sæt stegen på en rist over bradepanden med kogevandet fra sværen,- brug evt. den afskårne benrække til at understøtte stegen - det er vigtigt at den står lige. Ellers kan du bruge sammenkrøllet staniol.
Sæt stegen i ovnen i ca. 30-40 minutter pr. halve kg. steg. Kernetemperaturen må helst ikke overstige 65 grader, så kan stegen blive tør. Hvis sværen ikke virker sprød, kan der skrues helt op for temperaturen til sidst. Du kan også sætte grill på,- men så skal du holde øje med den hele tiden, så sværen ikke bliver for mørk. Skyen der har samlet sig i bradepanden afskummes grundigt for fedt, og bruges til at tilsmage den sovs man har lavet i forvejen.
Lad stegen hvile mindst 20 minutter utildækket inden den skæres ud.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке