Dag 11. Tusind km. fejret i regnvejr med mandariner. Danmark til Nordkap.

Описание к видео Dag 11. Tusind km. fejret i regnvejr med mandariner. Danmark til Nordkap.

Vi stod op i vores hytte ved Breinsvatnet kl. 6:30.😴

Skyerne udenfor hang lidt tungt, men ind imellem kiggede solen frem.
Heldigvis bliver det ikke til en masse regn fra starten af dagen som det var lovet. Efter 25 km nåede vi frem til den yderste pynt ved Nordfjord. Her tog vi færgen over til stedet Lote.

På den nordlige side af kysten er der en 3 km lang tunnel vi skal igennem. Matrosen ombord på færgen fortæller at det er forbudt for cyklister at stoppe inden tunnelen hvis vi gør det bliver alt trafikken stoppet.

Vi kører af en stejl stigning op til tunnelen. Ved indgangen er en mand stoppet i sin Landrover Discovery han hedder Ragnar og er egentlig på vej i modsatte retning. Men da han så os kom cyklende ville han stoppe og advare os mod at cykle gennem tunnelen. De 3 km. i tunnelen er snævre og bilerne kører tæt på. Han havde ringet til sin søn som er politibetjent og han var faktisk ikke sikker på at vi må cykle igennem den.

Ragner tilbyder at vi en for en får fragtet cyklerne i hans bil gennem tunnelen. Det takker vi ja til - så af med taskerne og ind bag i bilen med cyklen.

Da vi begge er på den anden side af tunnelen rådfører vi også med Ragner om den bedste rute op mod Ålesund. Google Maps viser en rute og vores vejapp Komoot en anden. Ragnar foreslår en helt tredje som ovenikøbet sparer os for 40 kilometers kørsel til Ålesund helt ude ved Vestkysten.
Vi cykler til byen Nordfjordeid, hvor vi handler til frokost og får sandwich med ost og skinke. Derefter går det op over fjeldet. Vi har vinden i ryggen men det begynder at regne da vi klatrer op ad 10 % stigningerne. Så på med regnbukserne.

På den anden side af fjeldet når vi i byen Bjørkedal. Vi kører gennem den ene smukke dal efter den den anden, men med blandet vejr der både giver nedbør og sol. Herfra cykler vi til byen Folkestad hvor vi skal med en færge over fjorden til Volda.

Det var blevet et stykke over frokost så vi fandt en restaurant med udsigt over vandet hvor Jakob bestille pizza og Heine fik Biff snadder.
Vi vidste at der nu ventede to stigninger mere op over fjeldene. Vi havde kørt 70 km. Og ville gerne runde mindst 100 km, for så kunne vi samlet set nå 1000 km. Siden vi var taget hjemmefra.

Vi oksede op af stigningerne, og lynede ventilations lynlåsene ned i regnjakken når det gik op ad. På nedkørslerne skulle de så lukkes igen, så vi ikke bliver kolde og frøs🥶.

Præcis på toppen af den højeste stigning i 450 meters højde nåede vi de 1000 km på turen. Der var den smukkeste udsigt i dalen vi nu havde nedkørsel mod⛰️.

Milepælen blev fejret med en mandarin i regnvejret, og så var det ellers på med regnbukserne og få lukket alle lynlåse.
Vi susede af hårnålesving ned mod den turkisblå fjord Hjørundfjord i bunden af dalen. Der må komme meget smeltevand, for den har direkte kontakt til havet 10 km længere ude mod kysten. Alligevel holder den sin smukke turkis blå farve.

Da vi havde kørt langs fjorden nogle kilometer stoppede vi i en lille by hvor en gruppe mennesker kastede med hestesko. Vi spurgte hvor de nærmeste hytter var i nærheden.

De foreslog hytteudlejning lidt længere fremme på vejen. Selvfølgelig var det nogle kilometer opad en meget stejl stigning - ikke lige hvad vi trængte til😫.

Det var Kjetil bondemand som åbnede døren. Han lejede ganske rigtigt hytter ud, men alt var optaget, så vi måtte køre videre.
Vi ledte efter steder at slå teltene op, men synes ikke rigtig noget fungerede.

Så vi endte med at være helt ude ved pynten hvorfra færgen gik videre. Den tog vi til Solavågen. Igen var færgen gratis fordi vi kom på cykler.
Vi havde kørt 120 km i dag og var godt trætte. Vi kørte ud på en halvø og ledte efter et sted at slå teltene op, men en beboer som stoppede sin bil fortalte at han vidste at området vi overvejede var privatejet.

Så vi måtte cykle videre med retning mod Ålesund som fra morgenstunden lå uoverskueligt langt væk, men som nu var inden for rækkevidde. 🚴🏻‍♂️💨
Det regnede og det var blevet lidt mørkere, så vi satte lys på cyklerne.
Under en landevejsbro som vi passerede på cykelsti fandt vi en ledig plet græs at slå telt op⛺️.

Klokken var 23:30, og vi var dødtrætte.
Men vi kunne give high-five på at vi havde tilbagelagt turens længste dags etape på 140 km.🙌🏻

Vi havde nu nået kysten efter at være kørt op gennem landet.
Og tilmed havde vi rundet 1000 km, så vi nu har kørt 1/3 af distancen på de 3000 km. Til Nordkap🤩

Комментарии

Информация по комментариям в разработке