Snysk med flæsk,- en skøn sommerret fra Sønderjylland!

Описание к видео Snysk med flæsk,- en skøn sommerret fra Sønderjylland!

En masse dejlige sommergrøntsager i en let stuvning, friskhakket persille og sprødt flæsk "on the side" - så bliver det ikke meget bedre!
(Opskrift herunder)

Snysk med flæsk

4 pers.

250 g Friskbælgede ærter
300 g nye gulerødder
300 g Snittebønner eller grønne bønner
400 g nye kartofler
1/2 blomkålshoved
50 g mel
50 g blødt smør
4-5 dl. sødmælk
Grøntsagsbouillon
Salt og peber

Endvidere 16 skiver saltet flæsk og friskhakket persille

Bælg ærterne. Rens gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Skær bønnerne i mindre stykker. Vask kartoflerne grundigt og skær dem i mindre stykker. Skær blomkålen i små buketter.
Sæt det saltede flæsk til at stege på en pande - eller lav det i ovnen.
Kom gulerødder, kartofler, bønner og blomkål i en gryde. Hæld grøntsagsbouillon på til det lige dækker. Lad det koge op, læg låg på og lad det hele simre i ca. 10 minutter. Fjern låget, kom ærterne ved og hæld mælken ved. Lad det koge roligt i 5 minutter. Lav en smørbolle af det bløde smør og melet. Rør lidt af gangen i gryden til retten får en passende konsistens. Hvis du vil have din snysk tykkere, kan den evt. jævnes yderligere med lidt maizena rørt op i vand.
Smag til med salt og peber og server snysk’en drysset med masser af friskhakket persille og det sprødstegte flæsk til.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке