Peberbøf / Steak au poivre - Verdens bedste bøf!

Описание к видео Peberbøf / Steak au poivre - Verdens bedste bøf!

Det her er min favorit bøf og sovs. Det bliver ikke meget bedre. Det er en forholdvis hurtig ret, som du hurtigt kan lave til konen, manden eller noget derimellem.
Jeg serverede lidt ovnkartofler og grønne bønner til.

Opskrift - 2 personer.
2 tournedos af oksemørbrad
1 tsk sorte peberkorn
1 tsk sennepsfrø
1 tsk sezhuan peber

25g smør
1 rosmarinkvist

pebersovs:
1 skalotteløg
2 laurbærblade
7-8cl cognac
1,5dl kalvefond
2 tsk worchestershiresauce
1 spsk grønne peberkorn
1 dl fløde

Salt bøfferne. Rist peberkorn og sennepsfrø et par minutter til de begynder at afgive duft. Knus dem i en mortar. Vend bøfferne i cirka halvdelen.
Varm en pande op til meget varm. Brun bøfferne af i en smule olie på begge sider. Tilsæt smør og en rosmarinkvist. Steg 2-3 minutter på hver side. Lad dem trække mens du laver saucen.

Kom finthakkede skalotteløg på sammen med laurbær. Lad dem svitse let til de er glasklare. Kom cognacen på og sæt ild til den. Lad den brænde ud og kom fonden på sammen med worchestershiresauce. Lad det reducere til cirka halvdelen. Kom fløden ved og reducer igen. Knus de grønne peberkorn let og kom ved. Smag til med salt og peber. Eventuelt lidt syre og måske honning.

Server sammen med ovnkartofler og grønne bønner. Måske sågar et salatblad.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке