Risalamande

Описание к видео Risalamande

Hvad var julen uden risalamande? Jeg spørger bare...Her er min version. Om kirsebærsaucen skal være kold, varm eller lun vil jeg ikke blande mig i. Men det er noget de fleste har en mening om. 😉 (Opskrift herunder)

Risalamande

3 dl vand
180 g grødris
1 liter sødmælk
Korn af 1 vaniljestang + evt. ekstra vanillesukker
4-5 spsk flormelis - eller efter smag
200 g smuttede, hakkede mandler (+1 hel!)
1/2 liter piskefløde
Evt. lidt Amaretto

Bring vandet i kog i en tykbundet gryde. Drys risene i det kogende vand og lad dem koge et par minutter under omrøring. Tilsæt mælk og de udskrabede vaniljekorn og vanillestangen. Bring det i kog under omrøring. Kog grøden ved svag varme, under låg, ca. 35-40 minutter, og rør af og til.
(Nogen gange kan det tage lidt længere at koge grøden færdig...så vær tålmodig. Fjern evt. låget i det sidste stykke tid, hvis grøden virker for flydende.)
Afkøl grøden og fjern vanillestangen. Pisk fløden til skum med flormelis efter smag og vend det i grøden. Vend de hakkede mandler i risalamanden. Smag evt. til med et lille bløb Amaretto – den hjælper mandelsmagen rigtig godt på vej. Sæt desserten på køl, gerne et døgns tid.
Server med kirsebærsovs. Temperatur? Jeg siger ikke noget…
PS - når vi taler kirsebærsovs,- selvfølgelig kan man lave den selv. Men der er jeg altså en dovenfrans og køber mig til den. Til gengæld blander jeg lidt amarena kirsebær og lidt af deres lage i sovsen. Det løfter smagen betydeligt! 😊👌

Комментарии

Информация по комментариям в разработке