Drømmekage med marcipan

Описание к видео Drømmekage med marcipan

Drømmekage har de fleste nok fået rigtig mange forskellige udgaver af igennem livet – den her er lækkert svampet med marcipan i både dej og topping!

Se videoen for tips og tricks – opskriften får du herunder

Opskrift:
Kage til ca. 20 personer

Ingredienser:

Kagen:
250 gram sukker
250 gram blødt smør
170 gram marcipan
1 vaniljestang
5 æg
1 deciliter mælk
330 gram hvedemel
2 teskefulde bagepulver

Topping:
150 gram rørsukker
100 gram smør
Knap en deciliter mælk
100 gram kokosmel
100 gram marcipan

Fremgangsmåde:

Start med at røre smør, sukker, marcipan og indholdet af vaniljestangen blødt og cremet.
(Flæk vaniljestangen og skrab indholdet ud – bland det med lidt af sukkeret som vist i videoen)

Pisk æggene i massen ét ad gangen – pisk gerne et minuts tid for hvert æg.

Sigt mel og bagepulver to gange – den anden gang skal det sigtes ned i massen. Rør dejen forsigtigt sammen, sammen med mælken.

Hæld massen i en smurt kageform eller bradepande og bag den i ca. 30 minutter ved 180 grader varmluft. Den er bagt færdig når du kan lave stikprøven som i videoen. Den er stadig ”levende” men den er altså bagt nok.

Imens kagen bager laver du topping.
Smelt smørret i en gryde og tilsæt rørsukker og mælk og lad det lige koge op.

Skær marcipanen i små stykker og kom den i smørmassen sammen med kokosmel.

Rør massen sammen indtil marcipanen er opløst i massen.

Tag kagen ud af ovnen og fordel massen på kagen. Sæt herefter kagen tilbage i ovnen ved 200 grader varmluft indtil den er gylden på toppen.

Afkøl kagen helt i formen inden du begynder at skære den ud.

Velbekomme!

Комментарии

Информация по комментариям в разработке