Koteletter i fad

Описание к видео Koteletter i fad

En klassisk ret der dog stadig er meget lækker, smagfuld og nem at gå til hvis det skal gå lidt hurtigt i hverdagen. Jeg serverer med ris, men du kan også lave en mos eller, hvis årstiden er til det, friske nye kartofler!

Se videoen for tips og tricks – opskriften står herunder.

Ingredienser:
(til 4-6 personer)

4-6 koteletter – gerne skaftkoteletter
2 pakker bacon i skiver
3 store løg
3 fed hvidløg
1 spiseskefuld tørret timian
½ liter fløde – evt madlavningsfløde
4 deciliter hønsebouillon
3 teskefulde alm. Paprika
1 teskefuld røget paprika
1 spiseskefuld dijonsennep
Ca. 75 gram smør til stegning

Dertil ris og letkogte gulerødder

Fremgangsmåde:

Skær bacon i mindre stykker og steg det på en pande – læg det herefter på fedtsugende papir.

Krydr koteletterne med salt og peber på begge sider. Smelt ca. 25 gram smør på panden med baconfedtet og steg koteletterne til de har en fin kulør på begge sider. Læg dem herefter i et ovnfast fad.

Skær løg i ringe og knus og hak hvidløget.

Skru ned for varmen og steg løg og hvidløg indtil løgene er klare.

Tilsæt så bouillon og lad det koge op.

Tilsæt fløde, sennep, paprika og timian og lad det lige koge op.

Hæld det stegte bacon i og rør lidt rundt.

Smag så til med salt og peber og hæld saucen over koteletterne i fadet.

Sæt fadet i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader – eller indtil koteletterne er gennemstegte.

Imens koteletterne er i ovnen kan du lave ris og koge gulerødderne.

Tag retten ud og lad den trække i 5 minutter inden du serverer.

Velbekomme!

Комментарии

Информация по комментариям в разработке