Svensk Rytterkage

Описание к видео Svensk Rytterkage

Der er hverken Surströmming eller salt lakrids i denne lækre kage så jeg ved ikke hvorfor den lige hedder SVENSK rytterkage. Men nuvel – lad bare svenskerne have oprindelsen for sig selv – bare vi kan få kagen!

Her er nemlig tale om en vildt lækker chokoladekage der er fyldt med den dejligste karamel/kokos topping. Den er forholdsvis simpel at gå til – men læs nu hele opskriften igennem inden du går i gang – så er du forberedt på hvad der skal ske.

Ingredienser:

Til bunden:
180 gram hvedemel
50 gram ren kakao
2 teskefulde vailjesukker
½ teskefuld salt
4 hele æg
250 gram almindeligt sukker
250 gram rørsukker (kan erstattes af alm sukker)
150 gram blødt smør

Til fyld/topping:
150 gram sirup
180 gram sukker
1,5 deciliter piskefløde
85 gram smør
200 gram kokosmel

Fremgangsmåde:

Start med at tænde ovnen på 200 grader (almindelig ovn – ikke varmluft).

Vej alle tingene af og smør formen (ca 20x30 cm) så du er klar til at give den gas!

Pisk smør og sukker sammen til det bliver luftigt og lyst at se på. Pisk herefter æggene i et ad gangen.

Put kakao, mel, salt og vaniljesukker i et dørslag og sigt det ned i skålen (dette er for at undgå dumme klumper… og også kloge klumper faktisk).

Vend det forsigtigt ned i æggemassen til den er ensartet og helt blandet sammen.

Hæld dejen i formen og jævn den ud med en dejskraber.

Bag kagen midt i ovnen i 25 minutter.
Imens kagen bager gør du toppingen klar: varm sukker, sirup, fløde og smør op indtil det bliver til en tyk ensartet masse. Tag gryden af varmen og rør kokosmelet i massen. Sørg for at det hele er rørt ordentligt ud.

Når kagen har bagt i 25 minutter tager du den ud og fordeler kokosmassen over kagen i små klumper. Glat det ud med en spartel til der er en ensartet lag på hele kagen.
Put IKKE det hele ud i en stor klump for så at fordele det – det kan kagebunden ikke bære!

Stil kagen tilbage i ovnen og lad den bage i ca 10-13 minutter mere – indtil toppen er blevet lækker og gylden.

Selvom det kan være svært skal kagen nu sætte sig og køle godt af, inden du begynder at skære den i små fine stykker.

Velbekomme!

Комментарии

Информация по комментариям в разработке