Hønsesalat - en klassiker man aldrig bliver træt af!

Описание к видео Hønsesalat - en klassiker man aldrig bliver træt af!

Med sprødstegt bacon og på ristet brød - et uimodståeligt stykke smørrebrød!
(Opskrift herunder)

Hønsesalat

½ kogt kylling
2-3 stængler blegselleri
250 g hvide champignon
150 g aspargessnitter
2-3 dl mayonnaise
1-2 dl creme fraiche
1 tsk. karry
6-8 stænk engelsk sauce
3-4 dråber tabasco
salt og peber

Pluk kødet af kyllingen og skær det i passende mundrette stykker.
Rens champignon og skær dem i halve eller kvarte alt efter størrelse. Kog dem i lidt hønsebouillon, til de er møre, og lad dem så afdryppe og køle af. Blegselleristænglerne flækkes og skæres i ganske små stykker.
Bland mayonnaise med creme fraiche og smag til med en tsk. karry, der først er ristet af i lidt olie, engelsk sauce, tabasco og salt og peber. En lille smule sukker kan også afrunde smagen.
Vend de faste ingredienser i mayonnaisen. Lad salaten stå i køleskabet i en times tid, så smagen kan udvikle sig.
Server hønsesalaten på lunt ristet brød med sprøde baconskiver og evt. et drys brøndkarse.

P.S.
Hvis du har lyst til at købe den nye kogebog “Mine livretter” med 15% rabat så klik på følgende link:

https://bit.ly/prices-livretter

Ved kassen skriver du følgende kode:
minelivretter15
Periode: 29/11-24/12 2023

Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du i forvejen har et Saxo-medlemskab med shoppingfordele.

Комментарии

Информация по комментариям в разработке